Generalisering

En generalisering vil her på bloggen primært gælde en gruppe af mennesker
Men generaliseringer kan faktisk handle om alt hvad der kan optræde i pluralis; Bagekartofler, uregelmæssige nynorske bøjninger, ontologiske gudsbeviser, osv.

En generalisering er en generel karakteristik
Denne karakteristik vil ikke – som det ofte fejlagtigt påstås – direkte karakterisere hvert enkelt medlem af gruppen, men karakterisere en tilbøjelighed ved gruppen.

En generalisering henviser til en statistisk overrepræsentation.
En anden misforståelse er at den statistiske overrepræsentation nødvendigvis direkte vil implicere et flertal af gruppens medlemmer.
Generaliseringer kan direkte implicere meget få medlemmer af en gruppe, eller næsten alle medlemmer af en gruppe, men vil under alle omstændigheder karakterisere gruppen som hele, og derfor indirekte implicere alle dens medlemmer.

En generalisering er en forenklet fremstilling af statistiske forhold vedrørende en gruppe.
Pointen med at generalisere er primært den, at mennesker yderst sjældent er i besiddelse af statistiske data relateret til gruppers observerede tilbøjeligheder, men at de observerede tilbøjeligheder forekommer så indlysende og banale, at de hverken fordrer søjlediagrammer, Lineær regressionsanalyse eller noget mindstemål af decimaler, ligesom diagnoserne: feber, høj feber eller ingen feber, ofte vil udgøre al den graduering, der reelt er behov for.
Men hvis nu f.eks. 2 % af alle mennesker er alkoholikere, vil postbude være statisk overrepræsenteret som alkoholikere, uanset om det er 7 % eller 77 % af alle postbude, der er alkoholikere, og de statistiske forhold kan så formuleres generaliseret på forskellig vis:

Postbude er ofte alkoholiserede
Postbude har alkoholproblemer
Postbude drikker som svin

En generalisering kan være kronologisk relateret
At sige noget karakteristisk om en gruppe mennesker, fordrer at der findes andre mennesker, som ikke kan karakteriseres generelt på samme måde, og disse alternative grupperinger er ofte socialt, etnisk eller fagligt anderledes, men nogle gange er de alternative grupperinger forskudt i tid.

Hvis børn f.eks. generaliseres som værende forkælede, er det næppe i forhold til nogle mindre forkælede voksne, men i forhold til nogle mindre forkælede børn fra en anden tid.

En generalisering kan virke fornærmende
Det afhænger bl.a. af hvordan den er formuleret og hvilken gruppe den karakteriserer, men alvorligt fornærmende bliver den dog først, når den har en reel sandhedsværdi.

Grønlændere er ofte alkoholiserede
Grønlændere har alkoholproblemer
Grønlændere drikker som svin

En generalisering hviler på underforståede præmisser
Det gør de fleste facetter af kommunikation faktisk, men nogle gange har kommunikation den underforståede præmis, at alt hvad der formuleres vil blive misforstået efter ”bedste evne”, og generaliseringer er generelt lette at misforstå.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: