Om mig

Som nystartet blogger anno 2010 er jeg alligevel mere erfaren med mediet end de fleste andre bloggere, idet jeg har læst og kommenteret blogs siden 2003.

Argumentation har længe haft min interesse, dels de faktuelle præmisser, dels deres mere eller mindre logiske sammenhænge, og – sidst men ikke mindst – selve det anvendte begrebsapparat.

At der hersker flere udbredte misforståelser af hvad generaliseringer er, har længe været mig en blandt flere kæpheste, som man en gang kunne stifte bekendtskab med på tankeforbrydelse.dk. Siden blev lukket pr. 1/9/2011 på grund af dens mange døde links.
Generaliseringer alene flyder på daglig basis i så tyk en strøm gennem de trykte og elektroniske medier, at jeg aldrig kommer til at mangle relevant stof at blogge om, og generaliseringer alene har jeg en chance for at eksemplificere grundigt og virkelig komme i dybden med.

Mit menneskesyn og mine politiske sympatier er i øvrigt såre uanstændige.

Det var den korte version, som gennem bloggens første leveår også var den eneste.

At den var så kort, skyldes primært min modvilje mod den udbredte retoriske uskik, at argumentere ad hominem, at gå efter manden frem for bolden.
Sådanne stupide ikke-argumenter kan være:
Det mener du kun fordi du er offentligt ansat, fordi du er hvid, fordi du er en mand, fordi du er jøde eller fordi din kæreste mener det.

Oprindelige tjente anonymiteten også til at beskytte mig og mine nærmeste mod berufsverbot og andre former for ideologisk motiveret chikane.
Af forskellige årsager – herunder den lykkelige udvikling, at islamkritik er blevet mere udbredt – har jeg reelt ikke brug for den sikkerhed, men jeg kan vise min solidaritet overfor dem der har, ved selv at bibeholde min anonymitet.

Endvidere ønsker jeg også at stå ved de talrige kommentarer på nettet, som jeg, inden det stod mig klart, at alt for mange var kommet mig i forkøbet, til at mig og mine nærmeste skulle være oplagte skydeskiver, kun lagde fornavn til.

Mens mine ideologiske sympatier og antipatier ikke har dikteret min sociale stand, så har min sociale stand heller ikke dikteret mine ideologiske sympatier og antipatier, og det er netop mine ideologiske sympatier og antipatier, som denne underside egner sig til at skrive mere generelt om.

Siden frifindelsen af Lars Hedegaard har jeg afsluttet hvert eneste blogindlæg med sætningen:

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.

For læsere, som af vanvare måtte snuble over bloggen, kan det sikkert ligne et infantilt korstog mod muslimer, men dels er jeg hedning, og dels er det ikke muslimer, som jeg vil provokere med det udsagn.
Nok mener jeg at islam er en modbydelig ideologi, som jeg ønsker henvist til historiens mødding, og nok gør jeg da også mit for at lette ekspeditionen, men provokationen er møntet på de danskere, som uden selv at være muslimer, støtter ideen om at islam og muslimer skal have juridisk særstatus, i Danmark via § 140 og § 266 b.
Når § 266 b forsvinder, så ophører jeg med konstant at kritisere muslimer for at voldtage deres egne børn.

At muslimer voldtager deres egne børn er jo sandt på samme måde som flertallet af de hundredvis af generaliseringer bloggen har samlet op fra diverse medier.
Generaliserende udsagn skal ikke, som flere prominente løgnere har påstået, læses ved at indskyde ordet ”alle”, men kan ofte læses med følgende underforståede indskudte sætning:
”er statistisk overrepræsenterede blandt dem, der”

Altså, ikke (alle) muslimer voldtager deres egne børn, men muslimer (er statistisk overrepræsenterede blandt dem, der) voldtager deres egne børn.

Generaliseringer kan sagtens være formuleret på en sådan måde, at den indskudte sætning vil gøre vold på sproget, men generaliseringen vil under alle omstændigheder sige noget karakteristisk om den generaliserede gruppe, noget som hverken behøver gælde alle eller blot flertallet af gruppens medlemmer, for at være karakteristisk for gruppen som hele.

Generaliseringer kan misbruges ligesom kvinder i det offentlige rum, uden en mandlig værge ved deres side, kan misbruges, og der er grundlæggende to måder at modvirke misbruget på.
Man kan forbyde generaliseringer og forbyde kvinder i det offentlige rum, uden en mandlig værge ved deres side, eller man kan forbyde misbruget af dem.

Lars Hedegaards generalisering af muslimer blev udsat for en retorisk massevoldtægt, men det var Lars som blev trukket for retten, og det harmer mig.
Ikke i samme grad, men dog på samme måde, som når muslimer straffer den pige som er blevet voldtaget, frem for ham eller dem, som begik voldtægten mod hende.

At dette syn på retfærdighed generelt bliver tituleret som højreekstremt af journalister og meningsdannere, bekræfter mig i at journalister og meningsdannere er nogle venstreekstreme fjolser, men ikke i at jeg skulle være højreekstrem.

I sammenligning med friheden til at ytre sig kritisk, opfatter jeg fordelingspolitik og skattepolitik som ligegyldige petitesser, og hermed afskærer jeg mig ikke kun socialismen, men også liberalismen, i hvert fald som den præsenteres af Venstre, Det Radikale Venstre og Saxo Banks alliancer.
Mit ideal om legalisering ikke blot af hash, men af kokain, heroin og hele moletjavsen, vil utvivlsomt forekomme mange ultra-liberalt, men uanset hvor ekstremt dette ideal kan forekomme, så er det ikke ligefrem et ideal jeg finder ekstremt vigtigt at realisere.
De menneskelige og økonomiske konsekvenser er trods alt langt større som følge af den mislykkede multikulturalisme, end som følge af den mislykkede narkopolitik.

Udover ytringsfriheden prioriterer jeg også trosfriheden ret højt, og det er en anden af mine begrundelser for at afsky islam.
I skrivende stund er det ca. en uge siden at Mubarak blev væltet som Egyptens diktator, og min skepsis overfor de demokratiske perspektiver bunder bl.a. i at mere end 80 % af egypterne mener at frafaldne muslimer skal idømmes dødsstraf.

Danskere har slet ikke samme tradition for at tæve og terrorisere mennesker fra at tro og tænke i bestemte baner. Her foregår ensretningen langt mere subtilt, og primært med løgn og sproglig forvanskning som redskaber.

Min primære agenda med bloggen er da heller ikke at praktisere civil ulydighed, men at praktisere oplysning.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: