Altså, på den måde synes jeg faktisk at man med vilje stempler folk

1. juli 2011

Overskriften er et citat af Socialdemokraten Lars Aslan fra videoen på CePI’s blog, men hvem er ”man”, og på hvilken ”måde” er det at ”man med vilje stempler folk”?

Måden er at sige, som Jakob Næsager fra Konservative kort forinden havde sagt:

Som befolkningsgruppe, har man også et ansvar for at man har et ordentligt ry.

For Jakob Næsager er ”man” en befolkningsgruppe, det være sig romaer eller Brøndby-fans, der som gruppe, også har et ansvar for gruppens ry.

Dertil indvendte Lars Aslan:

Det er enormt farligt at sige at folk selv har et ansvar for at gøre op med et dårligt ry, fordi hvis skyld er det at man… Man kan jo ikke gøre for hvor man kommer fra.
Altså, man kan slet ikke sammenligne det med at være Brøndby-fan. Brøndby-fan det er noget man vælger, men man vælger ikke sin egen etnicitet.
Altså, jeg vil nødig skulle stå til ansvar for hvad samtlige kurdere fra Tyrkiet gør og samtlige danskere gør, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.
Altså, på den måde synes jeg faktisk at man med vilje stempler folk.

Vælger man at være Brøndby-fan, gør man det generelt afhængigt af ”hvor man kommer fra”, og ikke på grund af det ry, som Brøndby-fans har, og hvad enten man er roma eller Brøndby-fan, er man ikke personligt ansvarlig for hvad samtlige medlemmer af gruppen gør.

Lars Aslan er personligt ansvarlig for den citerede stråmand, men ikke for socialdemokraternes generelle aversion mod personligt ansvar, som også kommer til udtryk i overskriften, hvor Lars Aslan ikke kritiserer Jakob Næsager personligt, for at han ”med vilje stempler folk”.

Hvem er så ”man” udover – selvfølgelig – Jakob Næsager?
Det er blandt andre dig kære læser!

Vi holdes kollektivt ansvarlige for ikke at holde romaer kollektivt ansvarlige.

Det er jo selve pointen med CePI´s kampagne.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Reklamer

Vi blev enige om, at dette års festival skulle være året, hvor dialogen træder i stedet for generaliseringerne. Så alle kan få en god, festlig men også respektfuld festival.

29. juni 2011

Overskriften er et citat fra Jeppe Fogtmanns og Thomas V. Lytken Larsens tredje blogindlæg i forbindelse med deres kampagne på Roskilde Festivalen:

Stop RoMA Racisme

Denne kampagne skød de i gang på jp.dk med følgende generalisering:

Overalt i Europa, og her i Danmark, bliver romaer diskrimineret, kollektivt tvangsdeporteret og udsat for voldsomme overgreb.

At generalisere romaer, er helt ok for Jeppe og Thomas, forudsat de generaliseres som ofre, ikke som gerningsmænd.

I tredje blogindlæg nævner Jeppe og Thomas en festivalgæst (og ham var Jeppe og Thomas formentlig enige med – jævnfør overskriftens citat) som:

var træt af, at festivalgæsterne blev fremstillet som racister, bare fordi man ville beholde sin egen pant.

Dialogens deal synes at være den, at festivalgæsterne holder op med at generalisere romaer som tyveknægte, mod at Jeppe og Thomas holder op med at generalisere festivalgæsterne som racister.

Man kunne nu nok argumentere for at ”alle” først kan ”få en god, festlig men også respektfuld festival”, når festivalgæsterne også holder op med at blive bestjålet.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Den slags grove generaliseringer ikke alene fornærmer vores intelligens, men får os til at miste troen på vores ministers intellektuelle kapacitet.

14. december 2010

Overskriften er citat fra Jeppe Fogtmann og Thomas V. Lytken Larsens JP-blog: Positiv integration.

Det, som fornærmer de positive bloggeres ”intelligens”, er at Birthe Rønn Hornbech mener ”kulturforskelle er en af forklaringerne på, at mænd af mellemøstlig herkomst er øverst i statistikken” over kriminel aktivitet, at ”nogle kulturer skulle være mere kriminelle end andre”. De “grove generaliseringer” er reelt begået af Danmarks Statistik.

Men hvis den statistiske overrepræsentation – ifølge Jeppe og Thomas – ikke skyldes kulturforskelle, hvad skyldes den da?

der her tale om asylansøgere fra et af verdens absolutte brændpunkter, hvor alle – israelere og palæstinensere – lever i evig frygt for attentater og nedfaldende missiler. Der er ikke noget at sige til, at disse mennesker får PTSD

Jeppe og Thomas mener at alle palæstinensere og alle israelere lever i evig frygt, men mener de også at alle ”mænd af mellemøstlig herkomst” enten er palæstinensere eller israelere?

Svaret er nej, men deres argumentation er heller ikke båret af mening, den er båret af forargelse, og Jeppe og Thomas er præcis lige så forargede over at Birthe Rønn Hornbech, om en gruppe palæstinensere, udtalte:

De skulle simpelthen aldrig have været her. Det var afviste asylsøgere. Man skulle aldrig have gennemført den særlov

Implicit argumenterer Jeppe og Thomas for, at alle palæstinensere, alle israelere, og alle ”mænd af mellemøstlig herkomst” lider af PTSD, og at de derfor alle har ret til asyl i Danmark.

Via de to positive bloggeres forklaringsnøgle kan det endvidere konkluderes, at frygten ”for attentater og nedfaldende missiler” er dobbelt så stor i Danmark, som i Tyskland, USA eller Kina, idet ”kinesiske, tyske og amerikanske mænd kun halvt så kriminelle som gennemsnittet”.

Jeppe og Thomas undlod igen i deres indlæg at linke til de relevante artikler, denne gang henholdsvis fra Jyllands-Posten og Politiken, og indlægget handlede igen mindre om at kvaliteten af den danske integrationsindsats, end om kvantiteten af udlændinge der ønskes integreret.


Børn, der taler sproget og deltager aktivt i det danske samfund, har som udgangspunkt ligeså gode muligheder her i samfundet som alle mulige andre grupper

23. april 2010

Overskriften er igen sakset fra Positiv integration, der denne gang generaliserer ”børn der taler sproget og deltager aktivt i det danske samfund”.
Og igen, at Jeppe og Thomas generaliserer, er der ikke i sig selv noget galt i, deres generelle påstand er bare så indlysende forkert.

Generaliseringen relaterer eksplicit til ”alle mulige andre grupper”, dvs. grupper der ikke ”taler sproget” eller ikke ”deltager aktivt i det danske samfund”, og de har som udgangspunkt netop ikke ”ligeså gode muligheder her i samfundet”.
Hvis udsagnet skal give bare den mindste smule mening, kan det kun tolkes således, at børn ikke har dårligere forudsætninger for at blive integreret fordi de ”taler sproget og deltager aktivt i det danske samfund”.
I så fald er udsagnet indlysende rigtigt, i stedet for at være indlysende forkert, men som camoufleret benægtelse af noget så indlysende forkert, har udsagnet omtrent samme informationsværdi, som et udsagn om at månen ikke er lavet af grøn ost.

Jeppe og Thomas forsøger altså, igen med et stråmandsargument, at underbygge deres kritik:

det vi kritiserer, er balancen i de konkrete afvejninger, der i for høj grad fokuserer på barnets alder ved ankomsten. Det bør ikke som hovedregel være det afgørende. Især ikke når loven giver mulighed for familiesammenføring med børn under 15 år, men i praksis er grænsen nærmere 12 år.

Ordene ”Især ikke når”, afslører at eftersætningen opfattes som en selvstændig begrundelse, hvilket kan opstilles mere tydeligt:

Præmis:

loven giver mulighed for familiesammenføring med børn under 15 år, men i praksis er grænsen nærmere 12 år.

Konklusion:

balancen i de konkrete afvejninger, der i for høj grad fokuserer på barnets alder ved ankomsten

Hvis man gør sig klart at ”praksis” er synonymt med ”konkrete afvejninger”, så står det bøjet i neon:
Hvis praksis står i vejen for familiesammenføring, så er der noget galt med praksis

Når Jeppe og Thomas efterfølgende skriver:

Det afgørende skal være, hvorvidt man kan blive integreret i Danmark eller ej.

så bør man være opmærksom på at den ”afgørende” forudsætning for, ”hvorvidt man kan blive integreret i Danmark eller ej”, ikke er hvorvidt man ”taler sproget og deltager aktivt i det danske samfund”, men hvorvidt man er blevet familiesammenført.

Det afgørende for Jeppe og Thomas er ikke hvorvidt børnene bliver integreret, men hvorvidt de bliver familiesammenført i Danmark, og nu sætter Jeppe og Thomas virkelig trumf på:

At de tilfældigvis har boet hos den ene forælder i udlandet bør ikke ligge dem til last. Tværtimod.


At begrænse lægers ytringsfrihed er et sygdomstegn

21. april 2010

Overskriften er endnu engang sakset fra Positiv integration, hvor Jeppe og Thomas denne gang generaliserer læger.

Som det fremgår af deres indlæg, er det langt fra alle lægers ytringsfrihed, som Jeppe og Thomas forsvarer, men kun de lægers, der offentligt advokerer for afviste asylsøgeres humanitære opholdstilladelse.
Forrige gang ville Jeppe og Thomas gå ”i rette med de værste forsimplinger og generaliseringer”, men de værste generaliseringer er som bekendt de kritiske generaliseringer af muslimer.

Jeppe og Thomas skal ikke høre et ondt ord herfra, alene fordi de generaliserer, men de kunne godt (i hvert fald teoretisk set) have generaliseret mere i overensstemmelse med ”visse bemærkninger”.

Indlægget fra Jeppe og Thomas tager nemlig udgangspunkt i ”visse bemærkninger”, som Jeppe og Thomas ikke dokumenterer. I stedet linker Jeppe og Thomas til det notat, som ”visse bemærkninger” – ifølge Jeppe og Thomas – er bemærkninger til.

Det svarer lidt til at tage udgangspunkt i marsmænd, for efterfølgende at dokumentere eksistensen af Mars.

Med henvisning (altså ministeriets) til ”visse bemærkninger”, tilsidesatte – hævder Jeppe og Thomas – ministeriet:

den af overlægen udfærdigede lægeerklæring, idet man konkluderede, at der kunne rejses tvivl om Juul-Jensens uvildighed

Ah, en konklusion… Så må der nok også være nogle præmisser, men dem er læserne henvist til at gætte, og her er sammenhængen sværere at gætte, end sammenhængen mellem en citation af Juul-Jensen og en artikel om Juul-Nielsen.

Det er store spørgsmål Jeppe og Thomas tumler med.

Er der ingen sammenhæng mellem uvildighed og saglighed, eller kunne der mon rejses tvivl vedrørende det saglige, i en læges erklæring om, at en afvist asylsøger er frisk som en havørn, alene på baggrund af at lægen havde advokeret for at Danmark er for danskere, og at bekvemmelighedsflygtninge burde udvises straks?

Er det en begrænsning af ytringsfriheden, at nogen underkender sagligheden i andres udsagn?

Jeppe og Thomas skal roses for her at være klare i mælet:

At tro en offentlig ytring nødvendigvis underminerer den givne overlæges faglige vurderering, er ikke bare en usaglig afvisning af den givne lægeerklæring, men et tegn på mistillid til hele forvaltningssystemets evne til at skelne mellem en saglig bureaukratisk vurdering og en offentlig politisk udmelding.

At debatten til tider er polariseret bør ikke forplumre den grundlæggende ytringsfrihed – heller ikke blandt grupper, der i deres faglige virke kommer i berøring med polariserede spørgsmål.

Beklager at jeg igen må underkende sagligheden af Jeppes og Thomas´ udsagn, selv om deres indlæg ikke engang handler om integration…


Blogejerne har ikke tænkt sig at gå i clinch med de mindrebemidlede og racistiske danskere…

16. april 2010

Ligesom undertegnede, optræder hverken Jeppe Fogtmann eller Thomas V. Lytken Larsen i kommentarsporet til forrige indlæg fra Positiv integration.
Det gjorde til gengæld Karen Benneten, Hobro, som 12. april 2010 kl. 07:42 skrev følgende kommentar:

.. og som jeg skerv i et tidligere indlæg; denne blog er er ikke en debatblog – det er som på REL’s blog – en udråberplads. Blogejerne har ikke tænkt sig at gå i clinch med de mindrebemidlede og racistiske danskere; de som mener “noget forkert”.

Fra Karens kommentar er sakset overskriften til seneste indlæg på Positiv integration, og nu også her på Generalisering.
Jeppe og Thomas skriver:

Visse indlæg stiller dog spørgsmålstegn ved, om CePI-bloggen overhovedet har til hensigt at skabe debat, eller bare er til for at tryne mindrebemidlede og ikke vil gå i clinch med dem, der “mener noget forkert”, som det hedder i en af kommentarerne. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Vores ærinde er netop at skabe bred debat blandt alle, der har lyst til at deltage.

Det er Jeppe og Thomas´ personlige fravær i kommentarsporet, der kritiseres helt generelt, også i Karens kommentar. Der foreligger i skrivende stund 378 kommentarer i kommentarsporet på deres blog, og ikke én af disse kommentarer er deres egen. Når Jeppe og Thomas så i et nyt indlæg kommenterer en kommentar fra forrige indlægs kommentarspor, forholder de sig ikke til kritikken, men opfinder en der passer deres agenda bedre:

Med til vores ønske om at skabe debat hører også et forslag til at opstille nogle referencerammer herfor. Vi ønsker altså med andre ord også at opkvalificere debatten, og netop på grund af dette ønske vil vi også forsøge at udfordre nogle af de forudfattede ideer, der hersker om den danske integration anno 2010. Hvis ikke vi på den måde aktivt kvalificerer debatten og går i rette med de værste forsimplinger og generaliseringer, ville der ikke være tale om en integrationsdebat, men blot om løs integrationssnak.

Jeppe og Thomas fortsætter altså med at ”opstille nogle referencerammer” for en debat, hvori de gerne vil ”udfordre” deres læsere, men når læserne i stort tal så tager handsken op, går Jeppe og Thomas kun ”i clinch” med stråmænd.
Som læser leder man også forgæves efter henvisning til blot en eneste af ”de værste forsimplinger og generaliseringer”, men Jeppe og Thomas kan til gengæld henvise til at:

Integrationen i Danmark er en megasucces

Jeppe og Thomas tager påstanden for at være den skinbarlige sandhed, og i den forbindelse vil jeg så alligevel citere lidt fra deres forrige indlæg. Under overskriften: ”Positiv Integration will self destruct in…”, skriver Jeppe og Thomas:

Ret beset er vores mål at gøre os selv overflødige. Vi vil derhen, hvor vi ikke længere skal bruge alle de kræfter på at tale om integration. Altså derhen, hvor alle opfattes som borgere i Danmark og ikke som indbyggere af forskellig rangorden

Positiv integration vil altså overflødiggøre sig selv ved at gøre integrationen til en succes, og definerer i den forbindelse hvad succesfuld integration indebærer, men integrationen er åbenbart endnu ikke en sådan “megasucces”, at Positiv integration har valgt at destruere sig selv.
Næh, for Jeppe og Thomas har indtil videre lanceret 3 forskellige definitioner af integration:

  • Først definerede de integration som det, at blive sat ind i ”hvordan det danske offentlige bureaukrati fungerer”
  • Dernæst definerede de integration som det at ”alle opfattes som borgere i Danmark og ikke som indbyggere af forskellig rangorden”
  • Seneste skud på stammen er så en adoption af Integrationskonsulent Hans Lassens mere klassiske definition, der, som den præsenteres i djoefbladet, først og fremmest handler om ”beskæftigelsen blandt indvandrerne og deres efterkommere”, sekundært om ”deltagelsen i uddannelsessystemet”, og i tredje række om ”indvandrere og efterkommere, der opfatter sig som danskere”.

Integrationskonsulent Hans Lassen forklarer i bladet uddybende om den ”stormende integrationssucces”:

På virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne dribler man uden om de kulturelle og religiøse modsætninger

Hvem er nu man? Hvem er det der dribler uden om? Hvem er det der tilpasser sig nogle modsætninger?
Det uddyber artiklen ikke, og reelt handler den også mere om pessimismen blandt politikere og i medierne, end den handler om en ”stormende integrationssucces”.

Tilbage til Jeppe og Thomas, der også begejstret (igen) henviser til at:

Indvandrere holder bedst fast i arbejde under krisen

Og til at:

Indvandrerpiger er mønsterbrydere

Ifølge den nye (reelt gamle) definition af integration, skal også etniske danskere integreres, men:

for gruppen af ikke-vestlige indvandrer kræver det ikke alene, at vi skaber bedre uddannelses- og integrationsmuligheder, men især også at vi debatterer de reelle problemer uden at ty til generaliseringer af kulturel eller religiøs art.

Øh… Har Jeppe og Thomas ikke lige reklameret for to generaliseringer af ”indvandrere” og ”indvandrerpiger”?
Jo, men:

Integration af denne gruppe kræver med andre ord, at vi taler positivt om den integration, der allerede er i fuld gang og som det alt andet lige, faktisk ikke går så skidt med

Modstanden mod generaliseringer er altså som sædvanlig kun en modstand mod kritiske generaliseringer af muslimer.


Hvor mange indvandrere skal Danmark have de næste 4 år?

6. april 2010

Det retoriske spørgsmål er stillet af Positiv integration, som det efterhånden er blevet min hobby at følge.

Jeppe og Thomas lægger denne gang ud med at:

gøre rede for Center for Positiv Integrations økonomiske situation, som har holdt flere af vores nye kernelæsere søvnløse.

Den vågne interesse for centrets økonomi kan ikke aflæses i kommentarsporet på Positiv integration, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes at Jeppe og Thomas har deres informationer andetsteds fra, som det i hvert fald er tilfældet med følgende indrømmelse:

Det er korrekt, som en kvik researcher har observeret, at Nørrebro Lokaludvalg har doneret penge til os

Her kunne Jeppe og Thomas sigte til undertegnede, men det får foreløbig stå hen i det uvisse.

Nu til temaet i dette blog-indlæg, hvilket vil være et konkret svar til en læsers spørgsmål, som fremgår af titlen.

Dvs. ikke lige nu, for Jeppe og Thomas skal bl.a. lige afklare begreberne ”indvandrere” og ”flygtninge”, idet det lader til at:

man bruger de to ord i flæng, og derudover mener, at mere eller mindre alle indvandrere er muslimer

Her er et eksempel på hvorledes man, med ordet ”man”, kan generalisere en gruppe mennesker uden at adressere dem direkte, hvorved det bliver op til læserne og deres egne fordomme, at afgøre hvem ”man” er.
Så nemt kan man altså generalisere kritisk, uden at få snavs på fingrene, og for islamkritikeres vedkommende, uden at risikere retsforfølgelse i henhold til diverse krænkelsesparagraffer.

Efter 976 ord når Jeppe og Thomas endelig frem til deres ”Svar på tiltale”:

For at komme til svaret på spørgsmålet i titlen, så afhænger det af, hvordan flygtningesituationen i verden udvikler sig. Vi skal fortsat tage imod de flygtninge, som det påhviler os. Vi mener asylsystemet fungerer udmærket, og vi mener, at det er vigtigt at hjælpe mennesker i nød.

Hvad pokker har alt det med indvandring at gøre?
Glemte Jeppe og Thomas helt at sondre mellem ”indvandrere” og ”flygtninge”?
Ikke helt:

I forhold til indvandrere, så er det jo op til staten at vurdere, hvor mange studie- og arbejdspladser, der skal/kan udfyldes

Så meget for det ”Svar på tiltale”, men svaret leder Jeppe og Thomas frem til et nyt spørgsmål:

hvordan behandler vi dem, som er her?

Her er straks et spørgsmål, der ikke kræver 1.000 indledende ord, men som besvares direkte:

Vi mener, at vi bør debattere ud fra et udgangspunkt om, at mange af de mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosat her i landet, ønsker at blive, og det bør alle forholde sig til. Derfor må det næste naturlige skridt være at sikre sig, at så mange som muligt integreres. Det forsøger vi i CePI at gøre ved at oplyse disse mennesker om deres rettigheder, og sætte dem ind i, hvordan det danske offentlige bureaukrati fungerer. Ved at blive en del af samfundet får man også en respekt for samfundet, og et indblik i hvordan Danmark fungerer.

I årevis er integration blevet fremført synonymt med lønarbejde, men her præsenteres endelig en alternativ udlægning:

Integration er at lære hvordan det offentlige bureaukrati virker.

Respekt man…