Hedenskapet toner sitt flagg

18. maj 2012

Generaliserer Ørjan Stedjeberg fra Taake i nummeret orkan, som selvfølgelig høster mere opmærksomhed med følgende passus:

Til Helvete med Muhammed og Muhammedanerne

Den sorte ende af metal-genren er traditionelt kritisk overfor kristendommen, mens islamkritiske sangtekster mildt sagt er usædvanlige. Genren forbindes ofte med satanisme, og selv om kranier og pentagrammer er populær staffage, er udgangspunktet oftere hedensk.
Hedensk metal har sit primære udspring i Skandinavien, og har været helt domineret af asatroen, men mange andre trosretninger har efterhånden holdt deres indtog.
F.eks. er det russiske band Arkona opkaldt efter vendernes fæstning på Rügen, som rummede Nordeuropas største hedenske kultsted, indtil fæstningen år 1168 blev indtaget af Valdemar Sejr og Biskop Absalon.
Den mest oplagte platform for religionskritik er den religiøse, men den sorte metals sangtekster indeholder sjældent en religionskritik så rabiat, som den man kan finde i Koranen eller Det Gamle Testamente.
For Arkonas vedkommende, udtrykker sangteksterne i højere grad hyldest til Svantevit og Co. end kritik af kristendommen, og religiøsiteten virker faktisk helhjertet.

Mellemøsten har selvfølgelig også en række afdøde trosretninger, men få bands besynger disse.
Et af dem er det israelske band Melechesh, hvis tekster omhandler sumerisk/mesopotamisk mytologi. Der er ikke tale om religiøs overbevisning a la Arkonas, blot om en stærk fascination.
Bandet blev udsat for en pressehetz i Israel, og anklaget af myndighederne i Jerusalem for ”mørke kult aktiviteter”, og selv om anklagerne blev frafaldet, var de nok medvirkende til at bandet nu er bosiddende i Holland.

Langt vanskeligere vilkår har genren dog i Saudi-Arabien, hvor det ifølge bandet Al-Namrood (Den Vantro) er selvmord at optræde live.

At kristendommen i langt højere grad end islam, står for skud i diverse sort metal sangtekster, kan til dels forklares med at kristne bedre tåler hedninges kritik, end muslimer gør, og dels med at kristne dårligere tåler kritik af islam, end muslimer tåler kritik af kristendom.

Er hedenskabet i gang med at ”tone sit flag”, eller er det bare noget Ørjan Stedjeberg håber?

Vi taler flammer guld og krudt
Vi flyver ikke på tæpper men modvind
Storm

Hedenskabet toner sit flag
Ingen skal flå mit gamle land
Bonden skal atter skærpe sin økse

Riget skinner igennem
Uår skam og kristen tid
Skæbnesvanger indre strid

Til Helvede med Muhammed og Muhammedanerne
Utilgivelige skikke
For det ulmer i efterkrigstid

Vintersolen står op i Vest
For de som brænder vort flag
Svin

Feltherrernes vidnesbyrd
Hårdt mod hårdt nu vågner snart
Norge

Mon?
Foreløbig står Norge hver dag op til mareridtet Cirkus Breivik, hvor journalisterne plejer massemorderens narcissisme, med omtrent samme omhu, hvormed Breivik forsynede journalisterne med deres foretrukne menneskeofringer.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Reklamer

Fathers enjoy drinking wine of Vices, and their children burn in hell…

28. februar 2012

Generaliserer Aina Tornheim på Blackthorns seneste all female-CD.

I kontrast til den “blødere” og “mere feminine” karakter af gotisk musik, er heavy metal-genren typisk associeret med aggression, sexisme og maskulinitet.

Kan man læse på wikipedia, og her – som i så mange andre tilfælde – kan ordet ”typisk” uden videre erstattes med ordet ”generelt”.

Men selvfølgelig virker det lidt mere feminint når Elvira Alchemida undlader at growle, og vægten i højere grad er lagt på Ainas sopran som f.eks. i dette nummer fra Blackthorns forrige CD:


Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Spidsfindigheden ligger i formuleringen “i meget stort omfang”. Det er nemlig ikke en generalisering…

6. december 2011

Kommenterer Jacques d´Biann på 180grader.dk, i et indlæg der omhandler tiltalen af Lars Kragh Andersen for racisme.

Men det er faktisk en generalisering, og det spidsfindige består blot i at generaliseringen er formuleret på en sådan måde, at den vanskeligt kan udlægges som en kategorisering.

Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel

– Skrev Lars Kragh Andersen, og denne ”racistiske” ytring var blot en af flere, der fulgte op på Torben Mark Pedersens protest mod paragraf 266B.

Jeg deltog også selv fordi:

We’re not gonna sit in silence
We’re not gonna live in fear

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

P.S. Jacob Mchangama kommenterer:

Hvor Rune Engelbrecht Larsen og de øvrige anmeldere var villige til at bruge andre personer som forsøgskaniner ift. at udfordre racismeparagraffens grænser, har Lars Kragh Andersen kun sat sin egen straffeattest på spil, hvilket må aftvinge respekt, uanset om man bryder sig om den slags stunts eller ej.


Where do we belong Where did we go wrong If there’s nothing here Why are we still here?

26. december 2010

Det ligner næsten et freudian slip, at DR bruger netop den sang som reklame.


It’s in all of our interests to subdue them once and for all

15. marts 2010

En generalisering sunget af good old Christopher Lee på et symfonisk metal album, just udgivet i dag.

P.S.
Det er ikke “os” der generaliseres i overskriften, men “dem”.

P.P.S.

Mere skønsang fra Rhapsody og den gamle:

P.P.P.S

Og så meget baghjul til Yngwie Malmsteen:


Mænd vil være mænd

7. marts 2010

En særlig måde at generalisere grupper af mennesker på, er at fremstille dem som en arketype, og følgelig omtale dem i ental. Hitler omtalte i øvrigt jøder på samme måde i Mein Kampf, men uden at der i den kontekst, via henvisning til statistik eller blot undtagelser, kunne spores nogen antydning af, at Hitler generaliserede.
Derimod kan det tages for givet at sociologer generaliserer, for generalisering er nu engang sociologers modus operandi.

I 1970’erne var der hønsestrikmanden, som drak urtete og skiftede bleer. I 1980’erne kom så yuppie-manden med et stort ego og mindst lige så store skulderpudder. I slutningen af halvfemserne lærte vi alle sammen ordet metroseksuel at kende, og det blev sværere at skelne mellem kvinder og mænd.

Nu vinder en ny mandetype ifølge foredragsholder og sociolog Emilia Van Hauen langsomt indpas i samfundet

skriver Ekstra Bladet, og lancerer i en faktaboks nogle stikord, der skulle kendetegne denne nye maskuline mandetype:

Primalmanden
Drift
Skaberkraft
Oprør
Frihed
Krigerbevidsthed
Instinkter
Livskraft

Ekstra Bladet linker til Emilia Van Hauens hjemmeside, hvor hun, som eksempel på den nye og eftertragtede primalmand, fremhæver:

Johan Olsen fra Magtens Korridorer, der ikke alene er rocksanger, men også forsker i biologi, og som har et erklæret mål om at oplyse verden. Indenfor modens verden har han været undervejs i få år, og vi ser ham mere og mere som den skæggede canadiske skovarbejder, og nogle gange også som en oprindelig cowboy eller under ét americana.

Johan Olsens look er ikke videre metroseksuelt, men hvor dybt stikker hans maskulinitet, forstået i begreber som oprør, frihed og krigerbevidsthed?
Det kan man danne sig et indtryk af på P1, hvor han generelt kritiserer Vesten, USA, regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti.

Endelig en rigtig rebel der for alvor går imod strømmen på P1, Københavns Universitet og blandt musikere ikke sandt?

Vi går et spadestik dybere og ser hvad han havde på hjerte 17. februar 2010:

For gud ved hvilken gang rejses diskussionen om særlig hensyntagen til religiøse særkrav skolerne. Som altid drejer det sig reelt kun om muslimernes ret til at dominere andre kulturer. De evindelige diskussioner ender altid med, at muslimer har nogle ekstra vanskelige krav, som gør, at alle andre må bøje sig, ellers kan ingenting lade sig gøre. Dansk Folkeparti siger nej! Skik følge eller land fly.

Jeg troede den slags udtalelser var ulovlige. Men jeg er jo ikke jurist.

Hvis det er holdningen er dén tynde fernis, der adskiller Dansk Folkepartis indvandrerpolitik fra rendyrket racisme meget svær at se. Man kan ikke på den ene side give indtryk af at være en demokratisk politiker, der mener der er nogle samundsmæssige og religiøse udfordringer i forbindelse med arabiske indvandrere og deres efterkommere og at man søger at tage de udfordringer op – og på den anden side give udtryk for så voldsom foragt for dem, der bekender sig til islam. Det giver ikke mening. Det er forfølgelse. Det er klare skridt mod apartheid.

Ikke med ét ord antyder Johan, at udtalelserne fra Dansk Folkeparti er i modstrid med kendsgerninger, men hæfter sig ved, at han tror de er ulovlige, og at de udtrykker en ubehagelig følelse, hvilket han direkte sidestiller med forfølgelse og klare skridt mod apartheid.
Johan ser ingen problemer i at bøje sig for religiøs dominans og juridisk særstatus til muslimer, og som biolog har han heller ingen problemer med at anskue muslimer som en race.

Det forekommer også dette maskuline fyrtårn at:

den politiske retorik når talen falder på arabiske indvandrere, i stigende grad er racistisk. Når den ikke ligefrem er det, er den ihvertfald meget agressiv, kompromisløs og nedladende.

Og han uddyber sin modvilje mod aggressiv retorik:

Det er ren tilsvining. Og det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg siger det igen: Man kan ikke få folk til at mene det samme som een selv ved at slå dem i hovedet! Sådan virker demokraiet iøvrigt heller ikke.

Sådan Johan! Så kan racisterne i Dansk Folkeparti nok lære at de skal tale pænt, søge konsensus og tillade muslimer i Danmark at leve efter andre love og regler.

Når jeg nu kommer med denne gang brok over Dansk Folkepartis politik som de fleste lyttere nok vil erklære sig enige i, er det fordi at jeg synes det er dybt bekymrende, at foragten for etniske minoriteter, herunder især muslimer bliver ved med at brede sig så voldsomt. Vi kan ikke lade historien stemple os som en nation af folk, der tavse så til, at de her ting skete. Vi kan ikke være det land, der gik forrest i opbygningen af endnu en apatheidstat.


Kendte: Undersøg 11. september forfra

7. februar 2010

Kendte danskere kræver sammen med berømtheder fra hele verden en undersøgelse af, om terrorangrebet på World Trade Center (WTC) i New York 11. september 2001 i virkeligheden skyldes et amerikansk regeringskomplot.”

Det drejer sig om Jesper Klein, Vladimir Putin, Flemming Jensen, Michael Moore, Ivan Pedersen, Hugo Chávez, Flemming Pless, Nina Hagen og andre, der er noget ved musikken.