De fleste af dem, der har rygerlunger, har slet ikke været rygere

18. januar 2012

Majoriserede Sophie Hæstorp Andersen ifølge Detektor den 17/1 – 2012, som reducerede Hæstorp Andersens flertal til ca. 30 %.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Østjyder siger ja tak til fartfælder

11. oktober 2011

Skriver Jyllands-Posten.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Danskerne tager afstand fra hård udlændingedebat

21. august 2011

Generaliserede Ugebrevet A4 i fredags, hvilket både Snaphanen og Uriasposten allerede har kommenteret.

Generaliseringer kan bruges til at indbilde mennesker med “forkerte synspunkter”, at de udgør et mindretal, alene fordi generaliseringer let forveksles med journalistiske majoriseringer, og den forveksling befordrer den svenske presse endnu mere skruppelløst end den danske.

Mere subtilt, så er den “hårde” retorik uløseligt associeret med de islam-kritiske debattører, således at overskriften direkte kan tolkes således, at danskerne tager afstand fra islam-kritiske debattører.

Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock er helt uenig i, at en hård debat er gavnlig, og han forstår godt, at så stor en gruppe af danskerne lægger afstand til en retorik, der er vendt mod indvandrere.

Men hvad gør egentlig den såkaldte tone hård?

Når man taler som om, der er en krig mellem Islam og Vesten, er det klart, at man kan få nogle skøre sjæle til at tro, at man mener det bogstaveligt
[Christian Kock]

Det er klart… Og problemet ville ikke blive mindre, hvis krigsretorikken faktisk var ment bogstaveligt, og derfor kunne appellere bredere end kun til de allermest “skøre sjæle” blandt Søren Krarups tilhængere, som måske tillige var i konstant vækst.
Ja, f.eks. kunne man måske ligefrem forestille sig Søren Krarup forlange:

Dræb dem hvor i end finder dem

Så ville det kun være et spørgsmål om tid, før også muslimer ville blive nødsaget til at tage Søren Krarups krigsretorik alvorligt ikk´.

Christian Kock peger på, at ord altid har medvirket til at skabe vold. Alle de steder, hvor der har været store konflikter som i ex-Jugoslavien, Rwanda og Nordirland, har volden været fremskyndet og hjulpet af en retorik, der ligner den, vi hører fra Dansk Folkeparti i Danmark, pointerer han.

Men Christian Kock kan sove helt roligt.

Søren Krarups retorik er ikke helt så krigerisk endda, og han mener den ikke engang bogstaveligt, og – nok så væsentligt – så tegner det til at væksten i hans tilhængerskare er bremset.

Om få uger er Margrethe Vestager måske integrationsminister, og hun “stoler også på udlændinge“, så fremtiden tegner fredelig.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


De fleste somaliske mænd tygger khat

2. marts 2011

Overskriftens journalistiske majorisering er et citat af Nasib Farah fra hans dokumentarfilm på ekstrabladet.dk, om hans fætter i Somalia, der vil være pirat.

Nasib Farah fortsætter:

Hver dag ved middagstid kommer khat´en kørende ind til byen. Det er et tidspunkt som alle ser frem til.

Igen et oplagt eksempel på at ordet: ”alle” ikke altid skal tages bogstaveligt.

De somaliske pirater får selvfølgelig ekstra opmærksomhed i disse dage, efter at 7 danske lystsejlere er blevet taget som gidsler, og en ”ekspert” kan oplyse Ekstra Bladets læsere:

Pirater vil have penge – ikke slå ihjel

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Muslimer – moderne muslimer har en kreativitet og fleksibilitet når de fortolker Koranen

25. februar 2011

Overskriften er et citat af Sherin Khankan fra P1 Debat 16/2/2011, og ligner til forveksling til en generalisering, men her er det relevant, som Sherin Khankan i tide og utide slår på tromme for, at kende konteksten:

Koranen er for majoriteten af Danmarks muslimer ikke et diktat, men en bog som man har et pragmatisk forhold til. Man læser Koranen med nye øjne, med kreative øjne, med fleksibilitet, med en åbenhed, og forsøger at finde ud af: Hvordan kan Koranen give mening i dag, i min moderne virkelighed?

Overskriftens citat er faktisk en journalistisk majorisering, og en påstand Sherin Khankan gentager flere gange i løbet af debatten.

Og apropos kreativitet, fleksibilitet og fortolkning, så nyd lige følgende replikskifte:

Karen Jespersen:

Det er ikke det du skriver.

Sherin Khankan:

Jo, det er det der står.

Karen Jespersen:

Må jeg lige have lov at citere?

Sherin Khankan:

Ja.

Karen Jespersen:

Verset – der handler her om polygami:
»Verset vil ikke have samme relevans i en moderne europæisk kontekst, hvor mange kvinder er selvforsørgende
Vil ikke have samme relevans, men det har en relevans, og du…

Sherin Khankan:

Nej, nej

Karen Jespersen:

Men det står der.

Sherin Khankan:

Det er din fortolkning.

Karen Jespersen:

Nej, nej, nej. Jeg læser det op.

Sherin Khankan:

Så fortæller jeg dig, at jeg er i mod flerkoneri, og at det der – det jeg mener her, det er at det har ikke nogen relevans i dag, det har ikke nogen gyldighed.

Karen Jespersen:

Ikke samme relevans.

Sherin Khankan:

Nej, jamen så er det en speciel fortolkning du laver

Radiovært; Christian Schou:

Godt! Ved i hvad… jeg vil gerne videre til et andet vers…

Karen Jespersen:

Nej! Det står der.

Sherin Khankan:

Men det er ikke det jeg mener. Man skal jo høre på…

Karen Jespersen:

Så må du hellere skrive det om.

Interessant er det også hvor upersonligt Sherin Khankan kritiserer Karen Jespersen:

det som jeg oplever at Karen Jespersen gør i sin bog, det er at man tager specifikke vers ud af deres kontekst, uden blik for historien, man tager – griber fat i få militante vers, og så konkluderer man at ud fra de her få militante vers, at sådan må det gælde for islam generelt i verden, at muslimer er militante fordi der er de her få militante vers, og der glemmer man helt at være opmærksom på at, jamen der er en kontekst, der er en historisk kontekst, og den er man nødt til at være klar over

At transskribere Sherin Khankan kan være noget af en prøvelse, fordi hun har for vane at garnere sin argumentation med eksotiske navne og arabiske termer:

Men der er som sagt et væld af fortolkningsmuligheder af de her vers, og mumbo-jumbo som også bidrager til den bog, jeg har redigeret til danske gymnasieelever og universiteter, han er i gang med at lave en ny dansk oversættelse af Koranen, som kommer i det her år, og hans alternative oversættelse den står han ikke alene med. Der er andre muslimske lærde korankyndige, som er kyndige indenfor det arabiske sprog, som er en helt klar vigtig forudsætning for at man overhovedet kan dykke ned i Koranen og lave koranfortolkning, han nævner at den arabiske kontekst i det her med at mænd står over kvinder, på arabisk hedder det mumbo-jumbo og ordet: mumbo-jumbo det har flere forskellige betydninger. Desværre så er det ofte mænd, der har haft monopol på at tolke Koranen og islamkritiske røster [sic], og Koranen er ofte – har tolket det her mumbo-jumbo eller oversat det med: at manden står over kvinden. Han kommer så med en alternativ fortolkning, og siger at det kan også betyde at drage omsorg for, at være kvindens værge, og hvis man oversætter det på den måde, så får verset en helt anden betydning lige pludselig, så er der ikke tale om et hierarki, men at manden drager omsorg for kvinden. Ordet: mumbo-jumbo, der bliver oversat med: at slå, der har han også en alternativ oversættelse, som han heller ikke står alene med, hvor han siger at ordet: mumbo-jumbo har mere end 20 forskellige betydninger på arabisk, eller kan oversættes på 20 forskellige måder, så en alternativ oversættelse kunne være at undsige kvinden eller forlade hjemmet. Så bliver det en helt anden fortælling.

På et tidspunkt blev Sherin Khankans mumbo-jumbo arrogance vist også for meget for radioværten, som afbrød Sherin Khankan med følgende konstatering:

dermed afskriver du jo os alle sammen en mulighed for at forholde os til Koranen, medmindre vi har gået seks år på en eller anden koranskole.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Den svenske justitsminister vil hæve straffen for sex-køb til 1 år. Men svenskerne siger nej

28. januar 2011

Det skriver Ekstra Bladet, som her hverken generaliserer eller kategoriserer ”svenskerne”.
Der er langt mellem eksemplerne på journalistisk majorisering, men her var altså et:

I en afstemning på expressens hjemmeside svarer 8 procent, at straffen for sexkøb burde være endnu højere, mens 4 procent mener, at 1 års fængsel er en god max-straf. 88 procent mener ikke, at det er nødvendigt at skærpe straffen.


Danskerne forventer terrorangreb

1. januar 2011

Overskriften fra Berlingske Tidende 19. december 2010 er ikke en kategorisering, men er heller ikke en generalisering.

Danskerne forventer et terrorangreb inden for den nærmeste fremtid, men forventningen får dem ikke til at føle sig mere utrygge.

Det fremgår af ny Gallup-måling for Berlingske Tidende, hvor hele 79 procent af de adspurgte finder det meget eller overvejende sandsynligt, at Danmark inden for de nærmeste år bliver mål for terrorhandlinger udført af fundamentalistiske, islamiske grupper

Artiklen beskriver ikke alle danskernes forventninger, men beskriver heller ikke danskernes forventninger som karakteristiske i forhold til sammenlignelige gruppers forventninger.
Artiklen beskriver danskerne på baggrund af hvad et flertal af dem forventes at forvente.

Denne forventning til danskernes forventninger er baseret på svarene fra 1.085 adspurgte danskere, danskere som ikke er tilfældigt udvalgt af Gallup, men som er udvalgt fordi de udgør et repræsentativt udsnit af danskerne. At overføre svarene fra dette repræsentative udsnit til hele den gruppe de repræsenterer, kaldes faktisk generalisering, men resultatet af denne ”generalisering” er ikke en generalisering, i den forstand, som bloggen her har som tema, og som er den hyppigst forekommende i den offentlige debat.

Sidste år citerede jeg Pia Kjærsgaard for at: Vi har foreningsfrihed, men vil også gerne forbyde Hizb-ut-Tahrir

Også der var det sandsynligt, at ”vi” skulle referere til et flertal af danskerne.

For at kunne skelne den type af kollektiv betegnelse fra henholdsvis kategorisering og generalisering, vil jeg fra nu af operere med endnu en term: ”journalistisk majorisering”.
Ordet majorisering er allerede optaget i det danske sprog, og betyder i henhold til denstoredanske.dk at:

gennemtvinge noget med stemmeflertal uden hensyn til mindretallets synspunkter.