Hedenskapet toner sitt flagg

18. maj 2012

Generaliserer Ørjan Stedjeberg fra Taake i nummeret orkan, som selvfølgelig høster mere opmærksomhed med følgende passus:

Til Helvete med Muhammed og Muhammedanerne

Den sorte ende af metal-genren er traditionelt kritisk overfor kristendommen, mens islamkritiske sangtekster mildt sagt er usædvanlige. Genren forbindes ofte med satanisme, og selv om kranier og pentagrammer er populær staffage, er udgangspunktet oftere hedensk.
Hedensk metal har sit primære udspring i Skandinavien, og har været helt domineret af asatroen, men mange andre trosretninger har efterhånden holdt deres indtog.
F.eks. er det russiske band Arkona opkaldt efter vendernes fæstning på Rügen, som rummede Nordeuropas største hedenske kultsted, indtil fæstningen år 1168 blev indtaget af Valdemar Sejr og Biskop Absalon.
Den mest oplagte platform for religionskritik er den religiøse, men den sorte metals sangtekster indeholder sjældent en religionskritik så rabiat, som den man kan finde i Koranen eller Det Gamle Testamente.
For Arkonas vedkommende, udtrykker sangteksterne i højere grad hyldest til Svantevit og Co. end kritik af kristendommen, og religiøsiteten virker faktisk helhjertet.

Mellemøsten har selvfølgelig også en række afdøde trosretninger, men få bands besynger disse.
Et af dem er det israelske band Melechesh, hvis tekster omhandler sumerisk/mesopotamisk mytologi. Der er ikke tale om religiøs overbevisning a la Arkonas, blot om en stærk fascination.
Bandet blev udsat for en pressehetz i Israel, og anklaget af myndighederne i Jerusalem for ”mørke kult aktiviteter”, og selv om anklagerne blev frafaldet, var de nok medvirkende til at bandet nu er bosiddende i Holland.

Langt vanskeligere vilkår har genren dog i Saudi-Arabien, hvor det ifølge bandet Al-Namrood (Den Vantro) er selvmord at optræde live.

At kristendommen i langt højere grad end islam, står for skud i diverse sort metal sangtekster, kan til dels forklares med at kristne bedre tåler hedninges kritik, end muslimer gør, og dels med at kristne dårligere tåler kritik af islam, end muslimer tåler kritik af kristendom.

Er hedenskabet i gang med at ”tone sit flag”, eller er det bare noget Ørjan Stedjeberg håber?

Vi taler flammer guld og krudt
Vi flyver ikke på tæpper men modvind
Storm

Hedenskabet toner sit flag
Ingen skal flå mit gamle land
Bonden skal atter skærpe sin økse

Riget skinner igennem
Uår skam og kristen tid
Skæbnesvanger indre strid

Til Helvede med Muhammed og Muhammedanerne
Utilgivelige skikke
For det ulmer i efterkrigstid

Vintersolen står op i Vest
For de som brænder vort flag
Svin

Feltherrernes vidnesbyrd
Hårdt mod hårdt nu vågner snart
Norge

Mon?
Foreløbig står Norge hver dag op til mareridtet Cirkus Breivik, hvor journalisterne plejer massemorderens narcissisme, med omtrent samme omhu, hvormed Breivik forsynede journalisterne med deres foretrukne menneskeofringer.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Reklamer

The world over Pakistan is known as a fort of Islam but people living in this fort are responsible for disrespecting our holy book

28. februar 2012

Generaliseres der fra en kloak i Lahore.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


og det er selvfølgelig fuldstændig min egen mening – jeg vil ikke generalisere på nogen måde

15. januar 2012

Udtalte Ena Cosovic i et DR-program om ”indvandrerpiger, som vælger selv”.

Interessant udsagn af Ena Cosovic, som åbenbart mente at hun ikke generaliserede islam og dets ”meget gængse værdier og normer”, når blot hun understregede sit udsagns subjektivitet.

Jeg tror at det er fordi jeg selv kommer fra samme religion, og prøvede også med mig selv at kæmpe imod de der altså meget gængse værdier og normer, som jeg føler at islam har – og det er selvfølgelig fuldstændig min egen mening – jeg vil ikke generalisere på nogen måde – og derfor irriterer det mig, fordi jeg føler at det er en kamp, der skal kæmpes rigtig mange steder rundt omkring i verden, så jeg ser bare ikke hvorfor at tørklædet skal gøre det store udfald – på en eller anden måde ikk´ altså.

Forestillingen om at man kan legitimere generaliseringer af islam eller muslimer, ved at understrege subjektiviteten deri, er – eller har været – ganske udbredt, men den forestilling fik nok et skud for boven da Lars Kragh Andersen blev dømt for at ytre hvad han var ”overbevist om”.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Jeg tror man skal passe på med at generalisere for meget over dyrkelsen af islam i Danmark

26. december 2011

Udtalte Sophie Hæstorp-Andersen i P1 Debat 25. december 2011, og fortsatte:

fordi den foregår altså på mange forskellige måder.

Selvfølgelig skal man passe på med at generalisere for meget.
”Alt måde” eller – mere ordret – ”intet til overmål”, det har sgu været god latin så længe at det faktisk er græsk.

Og selvfølgelig foregår dyrkelsen af islam i Danmark på mange forskellige måder.
Ingen hævder noget andet, men alligevel bliver islamisk diversitet ganggang fremhævet, som var det en epokegørende videnskabelig opdagelse.

Med ordet: ”fordi” binder Sophie disse to selvfølgeligheder sammen til et argument, der mere end antyder at generaliseringer er et produkt af uniformitet.

I virkeligheden er det Sophie selv, der eksemplificerer en tendens til at betragte problematikker, der vedrører islam, i et kategorisk perspektiv, et perspektiv hvorfra ethvert problem, som ikke vedrører alle muslimer, hverken vedrører islam eller muslimer.

Som overskrift i en tabloidavis, ville denne tendens i tiden være formuleret således:

Vi ignorerer islamiske problematikker.

Men tiden er så småt ved at indhente denne tendens, i hvert fald i Danmark.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Bangstad gjør det vi i HRS aldri gjør: nemlig å generalisere muslimer

4. august 2011

Skriver Hege Storhaug på sappho.dk, og citatet siger noget interessant om den norske islam-debat, for mens det ikke ligefrem er breaking news i Danmark, at A kritiserer B for at “generalisere muslimer”, så er det noget overraskende når det er A, som er islam-kritikeren.

Storhaugs intellektuelle selvmål kan f.eks. sammenlignes med følgende citat af Morten Uhrskov:

Du kan [etisk forsvarligt], hvis du lader være med at generalisere ud over, hvad generaliseringen kan bære, påpege det indlysende forhold, at der er meget betydelige kriminalitetsproblemer i bestemte grupper.

Eksemplet understøtter det generelle indtryk, at norske islam-kritikere er trængt langt mere i defensiven end de danske ditto.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Debattører ude på den yderste nationalistiske højrefløj fortsætter med at kalde til kamp efter Utøya

3. august 2011

Generaliserer Politiken, hvor Lars Trier Mogensen lystigt lyver om Sørine Gotfredsens kronik, for til sidst at bemærke:

Ekstremismen skal druknes i ord.

Nok er Lars Trier Mogensen et sort kapitel for sig, men efter Breiviks massakre er det nærmest blevet en folkesport at drukne den såkaldte ekstremisme med ord.

Ordet: ”ekstremisme” erstatter den nedslidte kliché: ”racisme”, der længe fungerede som noget, en masse mennesker kunne samles om at ”tage afstand fra”.

Forskellige debattører definerer ekstremisme på forskellig vis, men der tegner sig et generelt billede af ekstremisme som defineret ved islam-kritik.

Er begrebet ekstremisme vanskeligt at forholde sig til, og følgelig at tage afstand fra, så er det straks lettere at forholde sig til en ”ekstremist”, og deraf Lars Trier Mogensens overskrift:

Lad os konfrontere Sørine Gotfredsen

Er der noget mere moralsk opbyggeligt, end i flok, at slå ring om den formastelige?

Så er selve ekstremismen selvfølgelig mindre væsentlig, men alligevel…

Hvorfor er det netop ordet ekstremisme der gået sådan inflation i?

Fordi islam-kritik er så ekstremt kritisk.

Men hvorfor er islam-kritik så ekstremt kritisk?

Fordi islam er så ekstremt kritisabel. (Hatten af for Snaphanen)

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Jeg synes at vi over de seneste 10 år har set hvordan at debatmiljøet er blevet markant forrået, at det er blevet mere og mere tilladt at sige ting i den offentlige debat, på helt almindelige spørgsmål, hvor vi er uenige.

26. juli 2011

Generaliserede Peter Hummelgaard Thomsen; formand for DSU, i søndagens sene deadline.

Vi er uenige – altså Peter Hummelgaard Thomsen og mig.

Jeg synes at ”vi” over de seneste 10 år ikke har set at ”det er blevet mere og mere tilladt at sige ting i den offentlige debat”, og hvis vi havde, ville jeg ikke nødvendigvis opfatte det som en forråelse af debatmiljøet.

Peter Hummelgaard Thomsen fortsatte:

Altså måske vi skal spørge os selv om det helt nødvendigt, at hvis man er bange for at integration er et stort spørgsmål, at man så siger i den offentlige debat at islam er en kræftknude, ligeså vel, er det nødvendigt på den yderste venstrefløj at sige, at alle der stemmer på Dansk Folkeparti pr. definition er nazister?

Er det ”helt nødvendigt” at sige at ”islam er en kræftknude” eller at ”alle der stemmer på Dansk Folkeparti pr. definition er nazister”?

Ikke efter min mening, og sikkert heller ikke efter Peter Hummelgaard Thomsens, men hvis PHT mener at det derfor heller ikke skal være ”tilladt”, så skulle PHT måske spørge sig selv, hvad der overhovedet er ”helt nødvendigt” og dermed bør være ”tilladt” at sige i den offentlige debat.

Pudsigt nok kommer man ikke i karambolage med blasfemiparagraffen hvis man hævder at højreekstremismen er en kræftknude, men man kommer i karambolage med racismeparagraffen hvis man hævder at alle muslimer pr. definition er nazister.

Omvendt kommer man i karambolage med blasfemiparagraffen hvis man hævder at islam er en kræftknude, men man kommer ikke i karambolage med racismeparagraffen hvis man hævder at alle der stemmer på Dansk Folkeparti pr. definition er nazister.

Plæderede Peter Hummelgaard Thomsen for en juridisk sidestilling mellem ”muslimer” og ”alle der stemmer på Dansk Folkeparti”?

Muligvis, men at loven hverken tillader mig at kritisere muslimer generelt eller helt kategorisk, får mig ikke til at ønske anderledes tænkendes ytringsfrihed stækket tilsvarende.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn