man kan jo næsten regne ud, de må være DF tilhængere

27. august 2011

Generaliserer Paul J. i kommentarsporet til Ekstrabladets artikel om klistermærker på Yildiz Akdogans valgplakater, og det har Ekstrabladet hjulpet Paul J. med at regne ud:

Folketingsmedlems valgplakater i Tingbjerg ødelagt med racistiske stickers

Her er så klistermærkernes ”racistiske” tekst:

Lovgivning tilhører Allah
Demokrati er hykleri
hykleri i helvedet

DR har også nyheden:

Man kan ikke helt tage fejl af, hvem der mener sådanne ting, siger Yildiz Akdogan, der før har haft sammenstød med islamister, når hun har holdt oplæg og stemt dørklokker i Tingbjerg.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


You can fool some of the people all the time, and all of the people some of the time, but you cannot fool all of the people all the time

16. august 2011

Ikke til ære for William, men for Henrik Petersen, vil jeg her forklare hvorfor Williams postulat er en ekstrem løgn.

William anklager LFPC for at ”juble over Breiviks angreb”, og gør det med henvisning til LFPC´s kommentar til følgende udsagn fra Mette:

Det store norske dagblad Aftenposten har nu på politiets ordre evakueret redaktionen.

Hvis LFPC ”jublede” så var det altså ikke over Breiviks angreb, men over at et norsk dagblad på politiets ordre var blevet evakueret, og allerede hermed er Williams postulat faktisk falsificeret.

Men ”jublede” LFPC så over at et norsk dagblad på politiets ordre var blevet evakueret?

Nu er der mere rum for kreative fortolkninger, LFPC´s kommentar var nemlig følgende:

Aftenposten, det er dem der har det med at kamme over i regulær antisemitisme, ikke? Instant karma’s gonna get you.

En hurtig læsning vil bemærke:

  • en kritik af Aftenposten
  • ordet: ”karma”

Og en hurtig fortolkning vil derfor gå i retning af at Aftenposten bliver straffet for sin egen antisemitisme.

En sådan fortolkning ville for nogle være årsag til skadefro at juble: Ha… det har Aftenposten rigtig godt af.
Andre ville konstatere at: Intet et så skidt, at det ikke er godt for noget. Og her er det gode så ikke den gene, som aftenposten dikteres, men den erkendelse af egen antisemitisme, som Aftensposten må komme til.

Uanset hvad, så vil en mere opmærksom læser dog studse over den sammenhæng, som ordet karma indgår i:

Instant Karma’s gonna get you

Intet i LFPC´s kommentar indikerer at Aftenposten netop skulle have gjort sig skyldig i antisemitisme, og hvorfor pokker skulle karma så være ”Instant”?

Fordi:

Instant Karma’s gonna get you,
Gonna knock you right on the head,
You better get yourself together,
Pretty soon you’re gonna be dead,
What in the world you thinking of,
Laughing in the face of love,
What on earth you tryin’ to do,
It’s up to you, yeah you.

Instant Karma’s gonna get you,
Gonna look you right in the face,
Better get yourself together darlin’,
Join the human race,
How in the world you gonna see,
Laughin’ at fools like me,
Who on earth d’you think you are,
A super star,
Well, right you are.

Well we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun,
Well we all shine on,
Ev’ryone come on.

Instant Karma’s gonna get you,
Gonna knock you off your feet,
Better recognize your brothers,
Ev’ryone you meet,
Why in the world are we here,
Surely not to live in pain and fear,
Why on earth are you there,
When you’re ev’rywhere,
Come and get your share.

Well we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun,
Yeah we all shine on,
Come on and on and on on on,
Yeah yeah, alright, uh huh, ah-.

Well we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun,
Yeah we all shine on,
On and on and on on and on.

Well we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun.
Well we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun.
Well we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun.
Yeah we all shine on,
Like the moon and the stars and the sun.

Er Lennons lyrik udtryk for et ønske om straf eller for et ønske om erkendelse?

You better get yourself together,
Pretty soon you’re gonna be dead

Rimer på straf, men udelukker ikke erkendelse

Why in the world are we here,
Surely not to live in pain and fear

Rimer på erkendelse, og udelukker straf.

Redelige fortolkninger må nødvendigvis være kontekstuelt funderede.

Konteksten for Williams løgn citerede William selv:

Når først man har betegnet Pia Kjærsgaard som højreradikal og kredsen omkring Snaphanen og Uriasposten som højreekstremister, så mister ordene sin betydning. Mennesker og foreninger, der opererer inden for de demokratiske spilleregler, kan per definition ikke være radikale eller ekstreme

Om man er demokrat eller ekstremist, afhænger ikke af ens politiske problemformuleringer, men af de politiske virkemidler man tager i anvendelse, og William skriver sig ind i en venstrefløjs-tradition for at undergrave denne erkendelse, når han lader LFPC sympatisere med de politiske virkemidler, som Breivik tog i anvendelse.

William står vist kun tilbage for Shansen, når det handler om at slå plat på massakren i Oslo.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Det var en skuffelse å se at danske journalister lot seg friste til den samme type generaliseringer som norske kolleger

5. august 2011

Generaliserer Hans Rustad på sappho.dk, og forklarer så hvilken ”type generaliseringer”:

svaret på Breviks handlinger lå å finne i blogosfæren, i de høyreekstreme blogg.

Citatet er sensationelt. Intet mindre.

Generaliseringer nævnes næsten aldrig i den offentlige debat som andet end generaliseringer af grupper af mennesker.

Bemærk også at Hans Rustads ikke kritiserer journalisterne for at generalisere, men for deres ”type” af generaliseringer:

Det var – a priori – kun høyreekstreme som kunne tenkes å utføre slike forbrytelser, og hvis handlingen var høyreekstrem måtte de han delte tanker med også være det.

Denne type tilbakekobling var innlysende, den rommet sin egen overbevisningskraft. Derfor var den også farlig. Den sjaltet ut den kritiske fornuft.

Fristelsen til å bruke association by guilt var uimotståelig. Mediene greide ikke la være.

I modsætning til Hege Storhaug, synes Hans Rustad at befinde sig helt oppe i modstandernes straffesparksfelt.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Bloggere er enige: Det sker igen

23. juli 2011

Generaliserer Stine Thomsen på eb.dk, og botaniserer helt hovedløst i kommentarspor fra henholdsvis Hodjas blog og Snaphanen.

Stine Thomsen skelner ikke mellem bloggere og kommentatorer, og erklærer rask væk Erling enig med de øvrige ”højreekstremistiske bloggere”.

Yep! Selv samme Erling som spurgte:

Plejer Snaphanens paneldeltagere i øvrigt ikke at sukke af længsel efter at borgerkrigen skal starte?

Her er det naturligvis den monotone blogger falkeøje, som skrives i flertal.

Jo! Falkeøje har skam sin egen blog, på Denmark Online, hvis vært er Flemming Leer Jacobsen fra Enhedslisten, som nærmest indskrev længslen efter borgerkrig i deres partiprogram.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn


Dæmoniserende generaliseringer over en befolkningsgruppe kender vi som bekendt fra den nazistiske antisemitisme

21. juni 2011

Generaliserede Rune Engelbreth Larsen for tre år siden i en anmeldelse (ikke til politiet) af filmen Fitna; dette:

miskmask af billeder fra islamistisk terror og ekstremistiske muslimers udtalelser sammenklippet med moskeer fra Holland, muslimsk befolkningsekspansion i Europa og selvfølgelig den forventede generaliserende dæmonisering, der sætter lighedstegn mellem islam og islamistisk ekstremisme.

Billeder fra islamistisk terror?
Ekstremistiske muslimers udtalelser?
Moskeer fra Holland?
Muslimsk befolkningsekspansion i Europa?

Hertil kan sættes fire flueben, for der er tale om fire konstateringer af let verificerbare kendsgerninger, men generaliserende dæmonisering, der sætter lighedstegn mellem islam og islamistisk ekstremisme?

Er den generaliserende dæmonisering synlig efter tre minutter og 24 sekunder og 43 sekunder frem?
Eller var den ”forventede generaliserende dæmonisering” blot en tvangstanke?

Rune har i hvert fald gennemskuet denne propagandafilm, der:

i virkeligheden påstår, at alle muslimer lige netop er, som de yderligtgående islamister selv er: indoktrinerende og totalitære

I virkeligheden… Javel, men hvor i filmen lanceres så denne virkelige påstand?
Jo altså… den er selvfølgelig underforstået:

Filmens omdrejningspunkt er naturligvis nogle hårrejsende Koranciater (revet ud af deres tekstuelle sammenhæng) og aktuelle udtalelser fra diverse antivestlige islamister, som skal vise, at alle muslimer bogstaveligt talt er en tikkende bombe

Som skal vise… Jeg kan ikke ud af ”hårrejsende Koranciater” og ”aktuelle udtalelser fra diverse antivestlige islamister” konkludere at ”alle muslimer bogstaveligt talt er en tikkende bombe”, men måske er Rune bare meget mere modtagelig overfor Geert Wilders tankegang end jeg er?

Alt dette dæmoniserings-pladder er selvfølgelig hamrende uaktuelt, så jeg spoler lige frem til følgende citat fra samme anmeldelse:

Wilders selv er alt for forblændet af sit islam-had og sine egne politiske ambitioner til overhovedet at kunne se parallellerne, men hans kortfilm er lige så fordummende i sine generaliseringer, og lige så hadefuld og had-fremprovokerende i sin dæmonisering.

Og til følgende:

Til gengæld er det temmelig absurd, når f.eks. Danmarks Radio ikke vil vise klip fra filmen, mens man for få år siden svælgede i Ayan Hirsi Alis endnu mere hadefulde og direkte vulgære propagandafilm, Submission.

Disse citater er nemlig logisk koblet til følgende aktuelle citat:

Til tider kan jeg måske godt komme i tvivl og undre mig over, hvilket mentalt univers der har affødt denne ømskindede tendens til at se had alle vegne, hvor der er kritik.

Og fra samme blogindlæg:

hvilket selvretfærdigt og behændigt martyrium er det ikke, at enhver kritiker af partiet selvfølgelig må være besat af had? Det gør jo kritikken så bekvemt irrationel, og så er I lykkeligt fri for at forholde jer til substansen.

Rune synes at være blevet klogere, og det er mere tiltrængt end forventeligt, for han har selv haft en ”tendens til at se had alle vegne”, f.eks. her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her. Og her.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Nazisternes ord var dødsens giftige. Hvor giftige er ordene i nutidens danske debat om muslimer?

24. november 2010

Overskriften er et citat fra Jes Stein Pedersens introduktion til Deadline 2. sektion 21/11 2010.

Spørgsmålet blev formuleret af Jes Stein Pedersen, men med kraftig inspiration fra efterskriften til den danske oversættelse af LTI (Lingua Tertii Empirii, Det Tredje Riges sprog), hvis forlægger; Knud Lindholm Lau, var i studiet sammen med Lars Hedegaard.

Kommunikationsrådgiveren og talelæreren Knud Lindholm Lau har ved flere lejligheder associeret moderne dansk islamkritik med nazistisk propaganda, men i mødet med Lars Hedegaard havde han underligt travlt med at distancere sig fra denne association, så de første knap otte minutter af udsendelsen, lå det ret sløjt med journalistikkens mest væsentlige kriterium: konflikt.
Atmosfæren skiftede første gang Knud Lindholm Lau afbrød Lars Hedegaard, men kun en anelse, og et minuts tid senere valgte Jes Stein Pedersen at puste mere liv i de ulmende gløder:

JSP:
Knud Lindholm Lau, jeg ved så også – det kan jeg læse i bogen, jeg kan også høre hvad du har sagt omkring udgivelsen af den her op til, at du også mener at den har bud til nutiden. Altså i vores tid handler alting i politik om italesættelse, retorik og spin. På hvilken måde er den her bog relevant i dag for dig?

KLL:
Den er relevant fordi – for nu at sige det rent ud – der sker en tilsvarende stempling, slet ikke af den grove karakter, og heller ikke med den hensigt, som fandtes åbenlyst erklæret under nazismen, men der sker stemplinger og stigmatiseringer af hele befolkningsgrupper.

JSP:
Prøv at være konkret!

KLL:
Senest har de handicappedes formand kunnet beklage sig over at der blev råbt efter handicappede på gaden. Det er måske ikke det mest oplagte eksempel. Det er ikke det eksempel man forventer fra min side, men hvis vi trækker over i den tunge ende, så handler det om mennesker af anden herkomst, etnicitet, tro, religion.

JSP:
Ja, fordi den her bog den siger, at en grund til at læse den her, er at der er en parallel til den danske udlændingedebat nu om dage, og jeg kunne godt tænke mig, jeg skal lige høre her inden jeg spørger om det, er det rimeligt at sammenligne, på en eller anden måde, nazitidens sproglige udskejelser med noget, der er på færde i vores tid overhovedet?

LH:
Nej, jeg mener at vi taler om noget helt andet i dag. Hvis man vil lave den slags – og det er altid farligt at lave den slags historiske sammenligninger, at sammenligne hele perioder. Man kan sammenligne elementer af en periode med elementer af en anden periode, men hvis man vil gøre det, så må man virkelig undersøge om sammenligningsgrundlaget holder.

KLL:
Du skal ikke skyde på mig, fordi jeg ønsker ikke at foretage den sammenligning, så du argumenterer mod en stråmandshypotese. Jeg har intetsteds sagt det var parallelt. Intetsteds!
Jeg har sagt at dette er en bog, der maner os i den aktuelle situation, det er en bog, der lærer os hvordan vi skal afkode sproglige strategier, og det er en bog, der sætter os i stand til ikke at deltage i det, vi ikke måtte bryde os om at deltage i

JSP:
Men Knud der står altså i din bog er at: ”I den nye diskurs om udlændinge, som man kan konstatere siden 90´erne, har man sine simplificerende typologier og fjendebilledekonstruktioner paralleller til en udvikling LTI beskriver i Tyskland”.

Problemet for Knud Lindholm Lau er bl.a. at han er fanget af sin egen retorik. For ham er det ikke udsagns sandhedsværdi, som er det væsentlige, men hvorvidt de virker krænkende, og kritik af Lars Hedegaard må formodes at virke mere krænkende på Lars Hedegaard, end på meningsfællerne blandt Knud Lindholm Laus sædvanlige publikum.
Her vil jeg lige indskyde at Knud Lindholm Lau er uddannet som medieretoriker ved Danmarks Radio 1987-89, har været journalist ved DR 1973-89, og er tæt knyttet til fagbevægelsen (ikke Krifa!).

Knud Lindholm Lau forsøgte på én gang at distancere sig fra Lars Hedegaard og fra sin egen kritik af Lars Hedegaard, og gjorde i den anledning Lars Hedegaard ansvarlig for Jes Stein Pedersens i øvrigt helt rimelige udlægning.
Ikke blot er Lars Hedegaards ”stråmandshypotese” ikke en stråmandshypotese, den er ikke engang Lars Hedegaards, så ad finurlige omveje indgår denne ”stråmandshypotese” alligevel i en eller anden form for stråmandsargumentation.

Undervejs i udsendelsen tonede Fahmy Almajid kortvarigt frem på skærmen:

Som den såkaldte historiker, eller kalder sig historiker, bruger akkurat det samme, og det er som regel generalisering. Det vil sige, når han siger at muslimerne voldtager deres døtre, deres børn, bliver til sidst at enhver muslim gør det. Han kunne lige så godt sætte navn på det. Jeg har muslimsk baggrund, det vil sige at jeg mærker det eller føler det på den måde, hvis man siger Fahmy Almajid voldtager sine børn. For en almindelig dansker bliver det, nå ja, det er en del af muslimsk kultur.

Skamklipper man citatet af Fahmy Almajid (yderligere end DR allerede havde gjort), giver det straks mere mening, for når Lars Hedegaard kritiserer muslimer, står meningsdannere i kø for at udlægge hans udsagn som en kritik af ”enhver muslim”. Lars Hedegaards landskendte generalisering var emnet for første indlæg på denne blog.
Ingen ytrede det mindste kvæk vedrørende Fahmy Almajids komplet uargumenterede underkendelse af Lars Hedegaards status som historiker.

Kort efter ytrede Knud Lindholm Lau følgende:

Jeg synes man kan give et meget simpelt råd i den her situation, hvis man vil undgå at klinge med i det kor, som vi hører forsangeren for her, og det er at tale for det første ikke om andre, når man har et anliggende med dem, men tale til og med dem. Det er det ene. For det andet, at tale nøjagtigt ligeså respektfuldt om dem og til dem, som vi forsøger at lære vore børn. Så kort kan det faktisk siges. Og ethvert menneske er udstyret med et termometer inde i kroppen, der viser om man er over eller under den absolutte feber, og det termometer bør man lytte efter med sin indre stemme.

Jeg skal ikke kunne sige hvad Freud havde fået ud af denne talelærers formaning, om at ”lytte” med sin ”stemme”, men for mig bestyrkede det indtrykket af en person, som hellere lytter til sig selv end til andre.

Debatten var meget principiel, men analysen af nazismens retoriske virkemidler forblev enormt overfladisk, og analysen af de giftige ord i nutidens danske debat om muslimer savnede fuldstændigt den vinkel, at de giftige ord ikke pr. definition er rettet mod muslimer, men at også islamkritikere kan søges forgiftet verbalt.
Lars Hedegaard forsvarede sig egentlig ganske udmærket, men ikke at blive knockoutet, er for sølle et succeskriterium.

Desværre har jeg endnu ikke læst LTI, men det er min opfattelse, at nazismens retoriske virkemidler særligt var præget af begrebsforvirring og associationstrick.
Jødedommen kunne det ene øjeblik associeres med kommunisme, og i næste øjeblik med kapitalisme, afhængig af hvor det aktuelle publikums sympatier lå.

Få danskere har oplevet at blive associeret både med nazisme og kommunisme, men Lars Hedegaard har da.
Dysfemismer og eufemismer er utvivlsomt blandt den retoriske gifts mest tidløse bestanddele, men karakteristisk for nutiden er i hvert fald ansvarsforskydning, som da Knud Lindholm Lau gjorde Lars Hedegaard ansvarlig for Jes Stein Pedersens gengivelse, og at gøre islamkritikere ansvarlige for muslimers kritisable opførsel, er ligefrem blevet en klassiker.
Hvor jøderne oplevede at der udspandt sig en mytologi angående deres handlinger, er det for danske islamkritikere deres udsagn, som er genstand for mytedannelse, og her går særligt den myte igen, at islamkritikere ikke formår at se forskel på muslimer, at deres kritik derfor er rettet mod enhver muslim.
I debatten blev den jødiske internalisering af antijødisk retorik fremhævet, hvilket er parallelt med den internalisering af anti-“islamofobisk” retorik, som f.eks. Melanie Philips udtrykker.

Kulturnyt på P1 havde for nylig også et interview med Knud Lindholm Lau, og her gav han følgende eksempel fra LTI:

F.eks. beskriver han i et helt kapitel hvordan man omdefinerer ordet og begrebet: fanatisk.
Det har nazisterne brug for fordi siden oplysningstiden der havde det at være fanat, at være fanatisk, været noget meget negativt, men nu havde man brug for fanatismen, så ganske langsomt lykkedes det Goebbels og hans kumpaner at komme med udtalelser i stil med: vore tropper har i nat fanatisk kæmpet imod jødebolsjevikkerne, eller sådan noget lignende, og langsomt ændredes definitionen af ordet fanatisk til at være noget fantastisk positivt i stedet for noget fantastisk negativt.

Klemperes observation er for så vidt ganske interessant, men Knud Lindholm Lau forstår den slet ikke. Selve betydningsindholdet af ordet og begrebet fanatisk blev ikke omdefineret, definitionen fik bare en helt anden emotionel ladning.
At Knud Lindholm Lau tror at ord og begreber defineres ved de følelser de fremkalder, gør ham bare des mere sårbar overfor retorisk hjernevask.
Tag f.eks. ordet folkedemokrati. Både folkelighed og demokrati er positivt, men hvad er betydningsindholdet af folkedemokrati?
Demokrati betyder folkestyre, hvorved folkedemokrati kommer til at betyde folkefolkestyre.
Fantastisk positivt klingende nonsens…

Der kan siges meget mere om debatten, og det bliver der også forskellige steder:

Snaphanen (hvor afspilleren er bedre end hos DR)
Uriasposten
Kulturnyt på P1
Lorry på TV2
Ricardt Riis

Af relevans er også min gamle hjemmeside om nysprog i den offentlige danske debat: tankeforbrydelse


Blandt andet det bliver vi danskere kritiseret for. At vi er for gode til at generalisere, uden kendskab til det enkelte individ

21. november 2010

Overskriften er fundet på racismedelen af hold 132´s bidrag til ThinkQuest 2000. Bidraget handlede overordnet om menneskerettigheder, og må afspejle den undervisning, som holdet, bestående af fire drenge i alderen 17-19 år, dengang modtog som gymnasiale studerende.

Billedsiden er stærkt præget af Jacob Holdt, som mener at det kun er hvide mennesker der kan være racister, og derfor overrasker det ikke, at tekstens dobbeltmoral også rammer andre hvide befolkningsgrupper end danskere, f.eks. franskmænd:

I Frankrig er de bange for at indvandrere og flygtninge skal tage deres arbejde, deres bistandshjælp og børnepenge, og bare kommer for at blive behandlet gratis på sygehusene. Det er bare ikke sandt; indvandrerne påtager sig ofte det arbejde franskmændene ikke vil have. De betaler skat og bidrager til de sociale sikringsordninger. Hvis man i morgen udviste alle indvandrere fra Frankrig, ville landets økonomi bryde helt sammen.

Eller amerikanerne:

I USA og Afrika er der flere steder, hvor de sorte ikke bare kan få lov til at gøre som de vil. Der er for eksempel steder, hvor der er en skole til hvide, og en til sorte.

Der er jo sandt nok at ingen mennesker nogetsteds i verden, uanset deres hudfarve, ”bare kan få lov til at gøre som de vil”, heller ikke i USA, men raceadskilte skoler anno 2000?

Og apropos menneskerettigheder:

En anden grund til at vi har valgt at fortælle om det, er også at det er meget aktuelt. Der bliver lempet på, hvad man kan tillade sig at kalde indvandrerne, og du kan nu sige de mest afskyelige ting uden konsekvenser. Derfor prøver vi at fortælle så objektivt om racisme som overhovedet muligt, da vi mener det er meget vigtigt, at folk sætter sig ind i hvad racisme egentligt er.

Man kan da håbe at de fire knægte fra hold 132, i løbet af det forgangne årti, har sat sig lidt mere ind i hvad racisme egentligt er.