Muslimer – moderne muslimer har en kreativitet og fleksibilitet når de fortolker Koranen

25. februar 2011

Overskriften er et citat af Sherin Khankan fra P1 Debat 16/2/2011, og ligner til forveksling til en generalisering, men her er det relevant, som Sherin Khankan i tide og utide slår på tromme for, at kende konteksten:

Koranen er for majoriteten af Danmarks muslimer ikke et diktat, men en bog som man har et pragmatisk forhold til. Man læser Koranen med nye øjne, med kreative øjne, med fleksibilitet, med en åbenhed, og forsøger at finde ud af: Hvordan kan Koranen give mening i dag, i min moderne virkelighed?

Overskriftens citat er faktisk en journalistisk majorisering, og en påstand Sherin Khankan gentager flere gange i løbet af debatten.

Og apropos kreativitet, fleksibilitet og fortolkning, så nyd lige følgende replikskifte:

Karen Jespersen:

Det er ikke det du skriver.

Sherin Khankan:

Jo, det er det der står.

Karen Jespersen:

Må jeg lige have lov at citere?

Sherin Khankan:

Ja.

Karen Jespersen:

Verset – der handler her om polygami:
»Verset vil ikke have samme relevans i en moderne europæisk kontekst, hvor mange kvinder er selvforsørgende
Vil ikke have samme relevans, men det har en relevans, og du…

Sherin Khankan:

Nej, nej

Karen Jespersen:

Men det står der.

Sherin Khankan:

Det er din fortolkning.

Karen Jespersen:

Nej, nej, nej. Jeg læser det op.

Sherin Khankan:

Så fortæller jeg dig, at jeg er i mod flerkoneri, og at det der – det jeg mener her, det er at det har ikke nogen relevans i dag, det har ikke nogen gyldighed.

Karen Jespersen:

Ikke samme relevans.

Sherin Khankan:

Nej, jamen så er det en speciel fortolkning du laver

Radiovært; Christian Schou:

Godt! Ved i hvad… jeg vil gerne videre til et andet vers…

Karen Jespersen:

Nej! Det står der.

Sherin Khankan:

Men det er ikke det jeg mener. Man skal jo høre på…

Karen Jespersen:

Så må du hellere skrive det om.

Interessant er det også hvor upersonligt Sherin Khankan kritiserer Karen Jespersen:

det som jeg oplever at Karen Jespersen gør i sin bog, det er at man tager specifikke vers ud af deres kontekst, uden blik for historien, man tager – griber fat i få militante vers, og så konkluderer man at ud fra de her få militante vers, at sådan må det gælde for islam generelt i verden, at muslimer er militante fordi der er de her få militante vers, og der glemmer man helt at være opmærksom på at, jamen der er en kontekst, der er en historisk kontekst, og den er man nødt til at være klar over

At transskribere Sherin Khankan kan være noget af en prøvelse, fordi hun har for vane at garnere sin argumentation med eksotiske navne og arabiske termer:

Men der er som sagt et væld af fortolkningsmuligheder af de her vers, og mumbo-jumbo som også bidrager til den bog, jeg har redigeret til danske gymnasieelever og universiteter, han er i gang med at lave en ny dansk oversættelse af Koranen, som kommer i det her år, og hans alternative oversættelse den står han ikke alene med. Der er andre muslimske lærde korankyndige, som er kyndige indenfor det arabiske sprog, som er en helt klar vigtig forudsætning for at man overhovedet kan dykke ned i Koranen og lave koranfortolkning, han nævner at den arabiske kontekst i det her med at mænd står over kvinder, på arabisk hedder det mumbo-jumbo og ordet: mumbo-jumbo det har flere forskellige betydninger. Desværre så er det ofte mænd, der har haft monopol på at tolke Koranen og islamkritiske røster [sic], og Koranen er ofte – har tolket det her mumbo-jumbo eller oversat det med: at manden står over kvinden. Han kommer så med en alternativ fortolkning, og siger at det kan også betyde at drage omsorg for, at være kvindens værge, og hvis man oversætter det på den måde, så får verset en helt anden betydning lige pludselig, så er der ikke tale om et hierarki, men at manden drager omsorg for kvinden. Ordet: mumbo-jumbo, der bliver oversat med: at slå, der har han også en alternativ oversættelse, som han heller ikke står alene med, hvor han siger at ordet: mumbo-jumbo har mere end 20 forskellige betydninger på arabisk, eller kan oversættes på 20 forskellige måder, så en alternativ oversættelse kunne være at undsige kvinden eller forlade hjemmet. Så bliver det en helt anden fortælling.

På et tidspunkt blev Sherin Khankans mumbo-jumbo arrogance vist også for meget for radioværten, som afbrød Sherin Khankan med følgende konstatering:

dermed afskriver du jo os alle sammen en mulighed for at forholde os til Koranen, medmindre vi har gået seks år på en eller anden koranskole.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Er det ikke meget enøjet at se alle muslimer som fundamentalister eller islamister?

23. februar 2011

Dette retoriske spørgsmål bliver Lars Hedegaard stillet af Søren Carlsen i dagens P1 debat, som om spørgsmålet på nogen måde var relevant.

En anden lille perle er dette hypotetiske spørgsmål:

Men hvis du siger at alle [muslimer] må følge Koranens bogstav fuldstændig bogstaveligt…

Og alle gode gange tre:

Er konsekvensen af det du siger, at alle muslimer i virkeligheden skal fraskrive sig deres religion før du vil tro på reelt demokrati i Mellemøsten?

Også Michael Irving Jensen kom til orde i debatten, bl.a. med følgende generaliseringer, henholdsvis af ”man”, og af ”folk i Mellemøsten”:

Hele den her italesættelse handler lige præcis om at man gerne vil positionere folk i Mellemøsten som om at de ikke er en del af den moderne verden.
De er en del af den moderne verden. De gør brug af moderne redskaber; Facebook, internet, det er unge mennesker, det er en hel ny generation

Jeg gætter på at det var Trykkefrihedsselskabets medlemmer, som Michael Irving her forsøgte at positionere i en helt anden verden.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige

23. februar 2011

Den generaliserende overskrift er hugget fra Politiken, hvor avisens forhenværende debatredaktør og lederskribent, Lektor; Kresten Schultz-Jørgensen, ikke lægger fingrende i mellem:

Ingen kan bøje ’synes’ i nutid; det bliver altid til ’syntes’. Mangel på nutids-r. (»Jeg lære en masse«). Sammensatte ord i ét ord. Diskussion bliver til ’diskution’. Kommaer som en by i Rusland.

Ingen tager sådan et kategorisk udsagn om studerende bogstaveligt, alle ved at Kresten Schultz-Jørgensen bare smører lidt tykt på.

Men retstavning er ikke sagens kerne. Det afgørende er tabet af skriftsprog.
Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på logik og alligevel række ud mod tvivlen.

For fanden, hvor er den slags totalt long gone. Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme.

Hvis Kresten Schultz-Jørgensen kan mønstre en fordomsfri værdidom, så skal jeg nok købe ham et vinslot på Svalbard, ellers har jeg kun at sige: Glimrende!

Man kan jo mene, som progressive sprogforskere ynder at gøre det, at et »levende« sprog kun vidner om sproglig »kreativitet«. At unge mennesker nu som altid jonglerer med de semantiske muligheder, hvorfor udviklingen aldrig kan være andet end »spændende«.

Men jeg tror faktisk, at »udviklingen« har karakter af afvikling, og at George Orwell havde ret: Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme.

Endnu bedre!

I så fald trækker afviklingen på både massemediernes blodrus og det politiske livs niveaufald. Dannelseskrisen i både familien, folkeskolen og gymnasiet. Fortsæt selv listen.

Lad mig imidlertid pege på en anden og delvis overset årsag: at tidens digitale teknologier i sig selv sænker samfundets tankekraft.

Et problem er mængden af information og den helt indbyggede overfladiskhed, der nødvendigvis følger af de aldrig hvilende mobiltelefoner, ultrabærbare og iPads.

Et andet problem er teknologiernes funktionsmåde, dvs. kravet om multitasking og de parallelle bevidstheder: e-mails på computeren, opdateringerne på Facebook, meldingerne på Twitter.

Allerværst er dog teknologiernes formater. Det skal ikke bare være hurtigt.

Kresten Schultz-Jørgensen har utvivlsomt fat i noget der, men det er ikke ”tidens digitale teknologier”, som ”i sig selv sænker samfundets tankekraft”. Hvis man fordummes af informationsteknologien er det fordi man misbruger den. Jeg tilstår dog gerne at jeg ikke har gennemskuet hvad Facebook kan bruges til.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Dårlige betalere lever i luksus

23. februar 2011

Den generaliserende overskrift er hugget fra Jyllands-Posten, som videre meddeler:

Der findes ikke tal for antallet af insolvente i Danmark, men inkassobranchens formand skønner, at op mod hver femte insolvente er i stand til at afdrage.

Det svæver lidt i luften, hvor mange dårlige betalere, som lever i luksus, men det drejer sig i hvert fald ikke om dem alle sammen.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Københavnere svindler for at undgå parkeringsafgiften

22. februar 2011

Den generaliserende overskrift er hugget fra Politiken, og kan vist godt kaldes nedsættende.

Artiklen citerer Anders Møller, der er chef ved Center for Parkering i København, for følgende generalisering af disse svindlere:

Det er ikke folk, der er tidligere straffede. Det er en bredspektret gruppe mennesker.

Her kunne man lege den leg, som ofte leges når nogen generaliserer muslimer, at indskyde ordet “alle” i generaliseringerne.

Alle københavnere svindler for at undgå parkeringsafgiften, og alle der svindler for at undgå parkeringsafgiften er ikke folk, der er tidligere straffede.

Alle københavnere har en ren straffeattest, og det har de fordi de er nogle svindlere allesammen?

Det er tydeligvis helt ude i hampen at tolke generaliseringer på den måde.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Og når han så vælger det så er det med de sædvanlige floskler fra Politiken og som alle fra kultureliten synger med på.

22. februar 2011

Overskriftens kategorisering er et citat af Superman, fundet her i bloggens kommentarspor, og den har – om ikke krænket, så i hvert fald skuffet en anden kommentator; Jesper, på andres vegne.

Skulle Supermans udsagn tages bogstaveligt, ville det være alt rigeligt for Jesper, hvis han vil begrunde sin skuffelse, at henvise til ét medlem af kultureliten, som, hvad angår ”det” (tidens primære debatemne; indvandring), ikke synger med på ”de sædvanlige floskler fra Politiken”.

Det er logik for perlehøns.

Men ligesom Blachman, vil Jesper vist hellere tale om musik.

Skulle Supermans udsagn tages alvorligt, skulle det næppe tages bogstaveligt.
Det giver meget sjældent mening at læse ordet ”alle” ind, og således tolke et generelt udsagn kategorisk, men det giver ofte god mening, nærmest at gøre det omvendte, at se bort fra ordet ”alle”, og således tolke et kategorisk udsagn generelt. Dog bør ordet ”alle” i så fald tolkes som en accentuering af overrepræsentationen, grænsende til det – lidt flydende: ”næsten alle”.

I så fald ville det kræve betydeligt mere af Jesper, at begrunde sin skuffelse, så skulle han pludselig argumentere for at medlemmer af kultureliten ikke er voldsomt overrepræsenterede blandt dem, som, hvad angår indvandring, synger med på ”de sædvanlige floskler fra Politiken”.

Den opgave lyder som noget af en kunst ikke sandt?

Skulle Supermans udsagn tages alvorligt, kunne Jesper udbede sig Supermans definition af ”kultureliten”, men en sådan ville ikke nødvendigvis gøre opgaven lettere for Jesper.
I stedet lancerede Jesper sin egen definition, og argumenterede derfor mod en stråmand.

For en god ordens skyld, så er Jesper ikke stemt ud af bloggens kommentarspor, men han skal stramme op.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.


Det er jo det, det handler om. Vi har alle sammen respekt for folk som siger deres mening, bare fordi de tør sige den.

20. februar 2011

Overskriftens kategorisering er et citat af Thomas Blachman fra Debatten på DR2 17/2/2011, og om nogen, må Blachman jo vide at man vinder respekt ved at udtrykke sin mening, bare fordi man tør, men han kan ikke være i tvivl om at der også findes undtagelser.

Pia Kjærsgaard spurgte i debatten Thomas Blachman direkte:

Er du ikke enig i at der er folk, der udøver selvcensur? At der er folk der er blevet angste for at udtrykke deres mening?

Og Blachman svarede:

Det hedder at komme fra et hjem, hvor man har en situationsfornemmelse. Altså, jeg synes de der tegninger var helt i skoven.

Når jeg foretrækker at se Blachman som dommer i x-factor frem for soulshock, er det primært fordi Blachman tør sige sin mening, men modet til at sige sin mening skal også vejes op imod den risiko man løber ved at gøre det.

En ting er risikoen for at blive myrdet af en fanatisk muslim, men at blive skældt ud af Pernille Rosendahl, og at få to af sine protegéer stemt halvt ud af x-factor… Puha.

Hvis der er mange der deler din overbevisning, så har jeg fået straffen lige nu – er det ikke rigtigt? – for at sige det jeg mener.

Surt show for Ercan Blachman, og Pernille Rosendahl, helt oppe i det røde felt, er faktisk også lidt skræmmende:

jeg skal gøre mit aller, aller, aller ypperste for at det aldrig nogensinde er på grund af mig det sker

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.