Vi har foreningsfrihed, men vil også gerne forbyde Hizb-ut-Tahrir

31. december 2010

Ekstra Bladet citerer Pia Kjærsgaard via en artikel fra Politiken.

Hvem Pia, med ordet: ”vi”, refererer til, står mig ikke 100 % klart. Foreningsfriheden må rimeligvis gælde danskerne, men vil danskerne forbyde Hizb-ut-Tahrir?
Det er – antager jeg – det hun hævder, men jeg er faktisk ikke 100 % sikker på at hun generaliserer danskerne, og den tvivl vil jeg vende tilbage til i det nye år.

Mere sikker er jeg på, at Pia er på tynd is, når hun hævder at:

Borgerlige frihedsrettigheder gælder ikke for alle, ikke uanset hvad

Brug dog bolden Pia, og gå efter bolden!
Borgerlige frihedsrettigheder gælder alle danske statsborgere uanset hvad.

Medlemskab af ulovlige foreninger koster ikke folk deres ret til forsamlingsfrihed. Denne ret forbliver uantastet. Slynglerne kan bare ikke påberåbe sig denne ret, når de vil forsamles om deres ulovligheder.

Der kan sagtens argumenteres for at Hizb-ut-Tahrir bør opløses ved dom, men samme argumentation kan også gøres gældende overfor den islamiske Ummah.
Islam kræver dødsstraf for frafaldne muslimer, og alene dette forhold er alt rigeligt til at indfri lovens bogstav om: ”strafbar påvirkning af anderledes tænkende”.

Om tvangsopløsning af foreninger, skriver retssal.dk:

2. Forening i juridisk forstand
Der finder som sådan ikke nogen juridisk definition af hvornår der er tale om en forening, hvilket også indirekte fremgår af Grundlovens bestemmelser. I stedet må man falde tilbage på mere generelle betragtninger om foreninger, således at der skal være et minimum af deltagere samt at der skal være en form for fælles formål. En af de klassiske betragtninger om foreninger er, at der minimum skal være 3 personer tilknyttet, således at der er en arbejdsdygtig bestyrelse. Om en sådan generel betragtning kan anvendes er tvivlsomt, men grundtanken må i hvert fald kunne finde anvendelse således at der både skal være et minimum af personer tilknyttet organisationen. Samtidig bør man også kunne stille som krav, at medlemmerne anser sig som sådan og desuden føler sig forpligtet til at følge en form for fælles formål der enten skal være nedfældet skriftligt eller hvor medlemmerne som sådan ikke er i tvivl om dette.
Om foreningen så dannes med skriftlige vedtægter, hvilket bl.a. er et krav for at kunne opnå offentlige tilskudskroner til driften, bør i relation til Grundlovens regler være underordnede, ligesom det heller ikke bør have nogen betydning om der betales kontingent. Afgørende må i stedet være, om der er en loyalitetsforpligtelse overfor foreningen og om denne i det hele taget kan anses for at være aktiv med møder, aktiviteter mv.

Perverst nok, er kravet om dødsstraf for frafald med til at underbygge vittigheden: ”Fredens religion”.
For en overfladisk betragtning tegnes religionen i høj grad af fredelige dvs. anderledes tænkende muslimer, mennesker berøvet deres religionsfrihed af mere rettroende muslimer.

Islam er en forbrydelse mod religionsfriheden, en forbrydelse mod menneskeheden.
Kujoner og ignoranter insisterer på noget andet, men det kan de ikke blive ved med.

Flere og flere mennesker bliver mere og mere bombesikre på at islam bør henvises til historiens mødding.

Godt nytår, og gid 2011 må blive husket som Ummaens svanesang.


Alle – inklusive Peter Høeg i romanen ‘Frøken Smillas fornemmelse for sne’ – ved, at hvor vi i det snefattige Europa kun har ganske få ord, kan beboerne i de polare egne udtrykke sig med næsten ubegribelig præcision.

28. december 2010

Overskriftens sarkasme er formuleret af Sociologen Henrik Dahl på videnskab.dk.
Her skal ordet ”alle” tydeligvis ikke tages bogstaveligt, og heller ikke ordet ”ved”.

Sarkasmen gælder ”alle” dem, der tror at de ”ved” noget, om ”beboerne i de polare egne”.

Dem, der tror at de ved noget, bliver kategoriseret.
Beboerne i de polare egne bliver generaliseret.

Henrik Dahl gør nar af ”alle”, og når ingen principielt går fri af forhånelsen, kan ingen heller gøre krav på at føle sig særligt krænkede.

Ikke desto mindre moraliserer første kommentar:

du burde som sociolog være vel vidende om, at der ikke eksisterer eskimoer, men derimod inuitter

Måske ikke i Lars Kristensens politisk korrekte vokabularium, og måske ikke på dansk Wikipedia, men ude i den virkelige verden eksister der flere eskimoer end inuitter, og her er kategorisering for alvor berettiget.

Alle inuitter er eskimoer, ligesom alle yupik og alle aleuter.


der er intet i Tjørnehøjs udsagn der stempler alle asylansøgere som kriminelle, altså generaliserer om en hel befolkningsgruppe

27. december 2010

Her (word) er det ingen ringere end professor i retorik ved Københavns Universitet; Christian Kock, som snubler i begrebet generalisering.

Christian Kock har et godt øje for indvandrerdebattens mest udbredte retoriske svinestreg: Stråmanden, og han udpensler hvorledes Jan Sonnergaard forvansker Tjørnehøjs udsagn, om den delmængde af asylansøgere, som er kriminelle, til et udsagn om at kriminalitet er en egenskab ved indvandrere.

Nu kan Christian Kock og jeg sagtens blive enige om, at dette udgør en generalisering, men modsat Christian Kock kan jeg ikke se ordet ”alle”. Ordet findes ikke i Sonnergaards kritik af Tjørnehøj.

Sonnergaard perspektiver endda til dagbladenes generaliserende overskrifter, og der er ordet ”alle” helt indlysende ikke underforstået.

Et par dugfriske eksempler:

Indbrudstyve holdt fri i julen

Vælgerne mister troen på Løkke

Svenskerne vil af med kong Carl Gustaf

Jeg har utallige gange set en debattør lyve ordet ”alle” ind i en ”generalisering”, men det ærgrer mig alligevel, at fange en retorik-professor i den manøvre.


Svenske journalister er meget venstreorienterede, og agerer i realiteten som hele den kulturradikale elites propagandister.

26. december 2010

Det siger Jimmie Åkesson til Tidsskriftet Sappho, og det kommer ikke bag på nogen, som ved at:

Den statslige svenske radio har med udgangspunkt i et dekret været forpligtet til konsekvent at omtale Sverigedemokraterna som fremmedfjendske.

Mere overraskende er det måske, at Jimmie Åkesson kan afsløre at hans egen mor, har omtalt sig selv som ”fremmedfjendsk”, bare fordi hun er kritisk overfor den førte indvandringspolitik.

Det er vanvittigt, men en langvarig propaganda hjernevasker folk før eller siden.

Endnu et eksempel på retorisk internalisering af en fjendtlig ideologi.


Terror er tabu blandt somaliere

26. december 2010

Det hævder terrorforsker Lars Hallundbæk i en artikel på Jyllands-Posten.

Folk er meget velorienterede om, hvad der foregår i miljøet

siger Lars Hallundbæk, men:

Mange af dem vægrer sig mod at tale med myndighederne. Enten fordi de er bange for at blive anklaget for meddelagtighed eller på grund af et stort internt pres i miljøet

Omvendt behøver somaliere ikke frygte at “myndighederne” skal anklage dem for meddelagtighed.

Det skal blive interessant at se om det bliver myndighederne, som kommer til at ophæve dette “tabu”, eller et stort eksternt pres.


Where do we belong Where did we go wrong If there’s nothing here Why are we still here?

26. december 2010

Det ligner næsten et freudian slip, at DR bruger netop den sang som reklame.


It must be a characteristic of Christians. They tend to disappear.

26. december 2010

Semitten har en julehilsen fra Betlehem