Oplysningstidens nordeuropæere var intolerante

Påstanden blev fremført 25. september 2009, ved et foredrag på Københavns Universitet Amager.
Her argumenterede Leo Catana for at Nordeuropa ikke havde grund til at kritisere den islamiske verden for dens manglende oplysningstid, idet oplysningstiden udgjorde et lavpunkt for Nordeuropa hvad angik tolerance.

Indledningsvis ridsede Leo sit foredrag op, som et forsvar for Tøger Seidenfadens synspunkt kontra Ralf Pittelkows, at oplysningstiden ikke gjorde den europæiske kultur bedre end den islamiske.

Leo tog udgangspunkt i en definition af tolerance, hentet i et leksikon fra Politikens forlag, en definition der vægtede fordømmelse som et markant udtryk for intolerance, og argumenterede så for at oplysningstidens Nordeuropa var stærkt præget af den religiøse fordømmelse, som ikke mindst af filosoffen Spinoza blev ramt af.

Leo dokumenterede stolpe op og stolpe ned, at Spinoza blev udsat for religiøs fordømmelse, men alligevel havde jeg svært ved at forstå, hvordan Leo kunne mene at Europa havde været mere tolerant i middelalderen og renæssancen, så jeg spurgte ham om Galileis husarrest eller Giordano Brunos død på bålet var udtryk for større tolerance, end fordømmelsen af Spinoza.
Spørgsmålet afstedkom en vis moro i auditoriet, men Leo insisterede på at oplysningstiden var mere intolerant, og så lod jeg ham takke af for den aften.

Rent numerisk, havde Leo sikkert en pointe, ud fra samme overfladiske betragtning, som at man er mere kriminel hvis man tre gange kører uden sikkerhedssele, end hvis man to gange begår rovmord, for mens Bruno kun kunne blive myrdet én gang, kunne Spinoza blive fordømt igen og igen.

Religiøs fordømmelse kan utvivlsomt virke ganske intimiderende på stærkt troende mennesker, forudsat at den fordømmende og den fordømte deler konfession, men Leo dokumenterede kun kristen fordømmelse af kulturjøden Spinoza, og således blottet for konsekvenser i det hinsides, havde fordømmelsen udelukkende karakter af kritik.

Med sin ukritiske adoption af definitionen på tolerance, sidestillede Leo kritik og mord, i et foredrag, hvor han selv kritiserede Ralf Pittelkow, og hvor han fremstillede tolerance som et ubetinget gode.

Kort sagt, et foredrag under al kritik.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: