Man vælger dog normalt at ignorere dette historiske faktum da det er politisk ukorrekt at give nazityskland æren for at have leveret en teknologisk fuldtræffer

31. august 2010

Faktum er at Det tredje rige var først i rummet, og overskriftens generalisering er formuleret af Peter Madsen, som pønser på at gøre Danmark det fjerde land i verden, som sender en af sine borgere ud i rummet.

Jeg har fulgt projektet med stigende interesse i flere måneder, efter jeg faldt over en af  Madsen og Von Bengtsons statiske testaffyringer på Youtube:

De drenge bryder både janteloven og lydmuren, når de i nær fremtid fyrer den af lodret.

Reklamer

Altså, folk må også lige bruge indersiden af hovedet et øjeblik

30. august 2010

De ”folk”, som en arrangør af Antifa´s moddemonstration: ”Smid racisterne ud af Nordvest”, her generaliserer, er dem, der måtte undre sig over at Antifa på den ene side åbent erkender at:

En række herboende iranske socialister har leveret tydelig dokumentation for, at moskeen på Vibevej er både finansieret og styret af det iranske præstestyre, og det kan vi umuligt bakke op om.

Og på den anden side ikke vil tillade ”racisterne” at demonstrere mod den selv samme moske.

Arrangøren fortsætter:

Skulle vi også bare lade DNSB marchere frit rundt hvis de f.eks. demonstrerer for økologi og et bedre klima, eller lade Blood & Honour-bøller demonstrere mod den israelske hærs overgreb på Ship to Gaza? Gu’ fanden skal vi da ej. En fascist er en fascist – uanset om 1% af hans eller hendes holdninger så er fornuftige, isoleret set.

På indersiden af mit hoved ser det ud som om Antifa konsekvent går efter manden og ikke efter bolden.


Det boglige borgerskab fra 1968 ønskede fortrinsvis at leve af formynderi

29. august 2010

Simon Espersen citerer Steen Steensen på JP:

Akademikerklassens opblomstring

Kort, koncist og tankevækkende læserbrev, der ikke kun generaliserer akademikere:

Forbrugerne holder ikke specielt øje med de skriftkloge


Politikere er med på bølgen: De kategoriserer indvandrere som ballademagere

29. august 2010

Overskriftens generalisering er et citat af ligestillingsordfører Kamal Qureshi, fra Politikens tema om diskriminerende diskoteker.

Ejere af diskoteker – det være sig danskere eller indvandrere – begrænser antallet af indvandrere, fordi de danske kunder ellers bliver væk, måske fordi Park Natklub, hvor indvandrere ”står bag 80 procent af de optrin, der finder sted”, ikke er noget særtilfælde, men det problem har Kamal Qureshi en løsning på:

Diskoejerne har en opgave, der består i at fortælle, at der er en god fest, uanset hvem der er med

Kamal kan næppe citere nogen politiker for at alle indvandrere er ballademagere, men generalisering, stereotypisering og kategorisering er skældsord, der flyder ind og ud mellem hinanden i den offentlige debat, så det er ikke til at vide præcis hvad han selv lægger i ordet: “kategoriserer”.


Man siger, at bombemændene i London var velintegrerede, fordi de havde uddannelse og job – men er det det samme som at være velintegreret, hvis man samtidig føler sig udstødt?

28. august 2010

Spørgsmålet er stillet i integrationsministeriets nyhedsmagasin Ny i Danmark Nr. 2, 2008 (PDF) af religionssociolog Jon A. Olsen, der arbejder på et forskningsprojekt om radikalisering på Dansk Institut for Internationale Studier.

Artiklen i integrationsministeriets nyhedsmagasin har overskriften:

Tolerance: Et våben mod ekstremisme

Artiklen handler om unge muslimers identitet, og succeskriteriet er ikke at få dem til at føle sig som danskere, men som moderate muslimer.

Artiklens underrubrik uddyber:

Radikale ideologier tilbyder marginaliserede unge nemme svar, alternative fællesskaber og en fast identitet. Inklusion og tolerance er derfor alfa og omega, når det gælder om at forebygge, at unge tiltrækkes af ekstremisme.

Jakob Ilum, der er leder af Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter vrøvler om at:

Man skal være enormt påpasselig med f.eks. at bruge et ord som ’jihad’ (…) Hvis vi er med til at understøtte den særlige udlægning af begrebet, som al-Qaeda ønsker, bidrager vi bare til deres dagsorden.

Til gengæld indrømmer Jakob Ilum i det mindste at:

I PET er vi bevidste om, at vi ikke er de bedst egnede til at forebygge radikalisering

Jon A. Olsen mener at vi er ”nødt til at inkludere folk på deres egne præmisser”, og ”ser regeringens beslutning om at tillade muslimsk hovedbeklædning på Folketingets talerstol som et vigtigt skridt”.

Det sædvanlige vrøvl fra slige kanter er dog spædet op med en gryende forståelse af at integration ikke primært handler om ”uddannelse og job”, men snarere om ”fællesskab” og ”identitet”.

Problemet er til dels, at vi som danskere ikke kan byde dem velkommen i et dansk fællesskab med dansk identitet, simpelthen fordi vi ikke selv er velkomne til have dette fællesskab og denne identitet.
Bedre står det ikke til med integrationen i England, hvor det er racistisk at køre med det engelske flag i bagruden, eller i Sverige, hvor statsministerkandidaten Mona Sahlin har udtalt:

Ni har en kultur, en identitet, en historia, nånting som binder ihop er. Och vad har vi? Vi har midsommarafton och sådana töntiga saker


For den national-konservative er det altafgørende at fastholde nationale og kristne værdier

28. august 2010

Det er Jacob Mchangama, der på Berlingske generaliserer ikke bare den national-konservative, men også multikulturalisten, feministen og sundhedsfanatikeren.

At generalisere eller kategorisere i bestemt ental – som Hitler gjorde med ”jøden” i Mein Kampf – er at stereotypisere, og Fanden er løs i Laksegade, hvis det er en særligt privilegeret minoritet der stereotypiseres, men her er stereotypiseringen naturligvis helt stueren.

Blogindlægget fra Jacob Mchangama handler egentlig om symbolpolitik, som jeg deler hans aversion mod, men vi er hverken enige om hvad der konstituerer symbolpolitik, eller hvad der skal sættes i stedet:

Kampen for at vinde de muslimske medborgere, der vakler mellem radikal og moderat islam skal ikke vindes ved at forbyde beklædningsgenstande, men ved utrætteligt at forsøge at overbevise disse om, at det frie samfund er det rigidt lovreligiøse langt overlegent. Det er først og fremmest en kamp om sindet ikke om tøj, arkitektur og bygninger.

Fiaskoen i Afghanistan udspringer netop af den misforståede kamp ”for at vinde de muslimske medborgere, der vakler mellem radikal og moderat islam”.
Islam hører til på historiens losseplads ligesom nazisme og kommunisme, og så er de eneste muslimer, der kan vindes, dem der, som Naser Khader og Irshad Manji, vakler mellem moderat islam og direkte frafald.
Wafa Sultan og Ayaan Hirsi Ali er f.eks. allerede vundet.

Moskeer bør ikke forbydes for deres symbolværdis skyld, men fordi de fungerer som rekrutteringscentraler for massemordere og forbrydere mere generelt.


10 hurtige fra DR

26. august 2010

Forældre ønsker fordybelse

Krigsveteraner raser over Taliban-spil

Newyorkere støtter moské ved Ground Zero

Amerikanere vender Obama ryggen

Pårørende til dræbte gidsler er rasende

Nydanskere populære i supermarkeder

De unge flygter fra S og SF

Ældre i kø for at køre

Læger sovset ind i medicinalindustrien

Danske vinavlere har lært meget