Første generalisering af Williams kritik af islam-kritikere

Da jeg annoncerede mit projekt om at analysere Williams kritik af islam-kritikere, havde jeg netop fået bekræftet den fordom, at Gutmensch var et prædikat, som William primært vedhæftede islam-kritikere, og derfor gjorde jeg Gutmensch til arbejdstitel/kategori for projektet.

William opponerede i kommentarsporet:

Dit udsagn om at undertegnede primært påklistrer prædikatet ”Gutmensch” på Islam-kritikere holder ikke. Virkeligheden er mere kompliceret end som så.

Så måtte jeg dokumentere at virkeligheden ikke var på Williams side, og denne dokumentation udgjorde samtidig en oplagt referenceramme for de fire kritiske analyser:

Første analyse
Anden analyse
Tredje analyse
Fjerde analyse

De fire grundlæggende kritiske analyser resulterede i, at jeg identificerede 25 af Williams kritikpunkter, som jeg testede validiteten af, og gav en karakteristik.
Her er listen over min karakteristik af de 25 punkter.
(i parentes: i hvilken analyse & hvem der blev kritiseret)

Williams kritik var:

  1. uargumenteret (1 Lars Hedegaard).
  2. udokumenteret (1 Lars Hedegaard).
  3. grundet i illoyal citation (1 Søren Krarup).
  4. grundet i en stråmand (1 Søren Krarup).
  5. hyklerisk (1 Katrine Winkel Holm).
  6. grundet i en konspirationsteori (1 Søren Krarup & Katrine Winkel Holm).
  7. grundet i en åbenbaring (1 Søren Krarup).
  8. ubegrundet, hyklerisk og ude af proportioner (2 Ole Hyltoft).
  9. komplet forskruet (2 Ole Hyltoft).
  10. falsk, falsk og mere falsk (2 Ole Hyltoft).
  11. grundet i en komplet forskruet åbenbaring (2 Ole Hyltoft).
  12. en tåget motivanalyse (2 Ole Hyltoft).
  13. uargumenteret (3 Katrine Winkel Holm).
  14. en blanding løgn og løse rygter (3 Lars Hedegaard).
  15. en undsigelse af trykkefriheden (3 Trykkefrihedsselskabet).
  16. en kerne af sandhed, pakket ind i to løgne (3 Trykkefrihedsselskabet).
  17. udokumenteret og ansvarsforskydende (3 Trykkefrihedsselskabet).
  18. et substansløst personangreb (3 Trykkefrihedsselskabet).
  19. ansvarsforskydende og irrationel (3 Trykkefrihedsselskabet).
  20. ansvarsforskydende og helt ude af proportioner (3 Trykkefrihedsselskabet).
  21. falsk og hyklerisk (3 Trykkefrihedsselskabet).
  22. ansvarsforskydende og uden substans (3 Trykkefrihedsselskabet).
  23. åbenlyst forkert og psykoanalytisk ubegrundet (4 Nicolai Sennels).
  24. åbenlyst forkert (4 Kim Møller).
  25. selvmodsigende (4 Kim Møller, Lars Hedegaard m.fl.).

Det helt overordnede tema for Williams kritik af islam-kritikere er, at den tydeligvis savner substans, savner et faktuelt og rationelt grundlag.
William gik konsekvent efter manden, ikke efter bolden.
Ud af 25 kritikpunkter, var der kun én eneste gang, at han overhovedet fik øje på bolden (punkt 16). Bolden lå lige til Williams højreben, men blev skudt langt over mål.

Udover manglende substans, tematiseres også ansvarsforskydning, manglende proportionssans, hykleri og fordrejning.

Grundet referencerammen, er prædikatet Gutmensch naturligvis overrepræsenteret og dermed også begrebet politisk korrekthed.
Omvendt, er det svært at pege på en mere oplagt fællesnævner for Williams kritik af islam-kritikere, så prædikatet Gutmensch og den politiske korrekthed kan heller ikke være blæst ret meget ud af proportion.

Et andet prædikat, der kunne have dannet referenceramme, er: ”offer-fetichist”.

Offer-fetichist lyder mere elegant end tudefjæs, men betydningen er lidt den samme.
Tudefjæs er typisk noget der råbes efter fodboldspillere, uanset om de er blevet tacklet med knopperne forrest, eller om de prøvede at filme sig til et straffespark.
Offer-fetichister behøver imidlertid ikke selv at være blandt de (måske) ramte, men kan så at sige være tudefjæs pr. stedfortræder.
Det ligger implicit i anklagen om offer-fetichisme, at sympatien med ofrene er påtaget, eller at selve offerrollen er påtaget, evt. begge dele.

Da William kritiserede ”Eva Selsings offer-fetichistiske åbningslinie” (punkt 18), gik han direkte efter kvinden og ignorerede bolden, og bekræftede således Eva Selsings centrale pointe, hvorimod William to gange udtrykte sympati med det – i sandhed ynkelige – tudefjæs; Katrine Lilleør (punkt 17), der selv havde iscenesat både sin ”udsmidning” og sin ”udskamning”.
Denne offer-fetichisme er kun et af mange eksempler på, at William kritiserer andre for noget, som han selv bedriver, og 18. konklusion kunne sagtens have båret hykleri også.

Men nu er det prædikatet Gutmensch, der spiller den centrale rolle i Williams kritik af islam-kritikere. I de tilfælde, hvor prædikatet ikke bare komplet uargumenteret blev hæftet i nakken f.eks. på Nicolai Sennels (punkt 23), associerede William prædikatet med politisk korrekthed.

William bemærker et sted (punkt 25) at:

Politisk korrekthed kommer i mange partifarver og fløj-bekendelser.

Et andet sted skrev William om ”Trykkefrihedsselskabets snævre definition af politisk korrekthed” (punkt 14).
Bortset fra disse to eksempler, fremstillede William den politiske korrekthed mere entydigt.
I sin kritik af Ole Hyltoft, tog William udgangspunkt i Ole Hyltofts udlægning af snobberi (punkt 9) og politisk korrekthed, og vendte begge dele 180°.
Hovedvægten af Williams anklager om politisk korrekthed, var vendt mod Trykkefrihedsselskabet, og her spiller de sociale klasser ikke samme rolle, som de gør i Ole Hyltofts kronik, men Williams manøvre var næsten den samme; at vende begrebet 180°.

Centralt i Williams kritik af politisk korrekte Gutmenschen stod disse islam-kritikeres ”udskamning” af deres egne kritikere (punkt 5):

Der er en lille klike omkring Trykkefrihedsselskabet, som synes at have overtaget Projekt Politisk Korrekthed, og sat sig for at udskamme alle, som ikke kritiserer Islam på den helt korrekte måde.
(…) som synes at have overtaget Projekt Gutmensch, og konstant promoverer sig selv som gode, modige mennesker, og udskammer Islam-kritikere som ytrer sig skeptisk om selskabet som totalitarismens venner med stor ligegyldighed over ytringsfriheden.

Et andet eksempel er fra en kommentar på Uriasposten (punkt 25):

segmentet af Gutmenschen, som ser ned på alt hvad der ikke er Islam-kritisk på den helt rigtige måde

Temaet blev også berørt i forbindelse med ”Eva Selsings offer-fetichistiske åbningslinie”, dog blev temaet ikke der, eksplicit kædet op på den politiske korrekthed.

Det interessante er nu, at hverken Eva Selsing, Søren Krarup, Katrine Winkel Holm eller Kim Møller, med et eneste ord inddrog deres kritikeres egen islam-kritik.
Tværtimod forsvarede Eva Selsing eksplicit ”alle, der forholder sig kritisk til islam”, herunder William.

Inddragelsen af Trykkefrihedsselskabets kritikeres egen islam-kritik, står 100 % for Williams regning, og William forsvarede dermed nogle islam-kritikere mod en anklage, der ikke var blevet fremført.

Det var altså ikke os, der gjorde det!
Gjorde hvad?
Øh… kritiserede islam – øh – på den forkerte måde…

Første analyse
Anden analyse
Tredje analyse
Fjerde analyse


Anden generalisering
Tredje generalisering

Reklamer

7 Responses to Første generalisering af Williams kritik af islam-kritikere

  1. WilliamJansen siger:

    @ Sebastian, du skriver vedr. min brug af ordet Gutmensch: Så måtte jeg dokumentere at virkeligheden ikke var på Williams side…

    WJ: …og din “dokumentation” blev tilbagevist, hvorefter du trak dig fra at debattere det emne. Nu vender du så tilbage med din oprindelige påstand. Well… Jeg vender tilbage med en henvisning til mit oprindelige argument.

    Kommentarer til resten kommer på min blog.

  2. […] vil gerne understøtte Sebastians initiativ og reklamere for de 1, 2, 3, 4 forberedende indlæg, og den første “generaliserende analyse”. Jeg vil med dette indlæg gengælde Sebastians tjeneste, og begå en “generaliserende […]

  3. Sebastian siger:

    Min dokumentation blev ikke tilbagevist, den blev opdateret, og hvis du kan finde flere navngivne personer (herunder avatarer) som var vedhæftet prædikatet, skal jeg nok også tilføje dem, men ikke prædikater på indlæg.

  4. WilliamJansen siger:

    Gutmensch for og Gutmensch bag…

    Er der en bevæggrund for at skelne mellem, hvornår jeg bruger prædikatet i selve indlægget, hvornår jeg bruger det som tag, og hvornår jeg bruger det som prefix?

  5. Sebastian siger:

    Ifølge din logik, så har jeg på nuværende tidspunkt hæftet følgende prædikater på Katrine Winkel Holm:
    kategorisering, feministisk bøsseævl, gutmensch, hykleri, islamkritik, løgn, ytringsfrihed og associationstrick.

  6. WilliamJansen siger:

    Nej, du hart ikke hæftet prædikaterne kategorisering, feministisk bøsseævl, gutmensch, hykleri, islamkritik, løgn, ytringsfrihed og associationstrick på Katrine Winkel Holm.

    Du har omtalt Katrine Winkel Holm i et indlæg, som tydeligvis havde et helt andet fokus (undertegnedes kritik af visse Islam-kritikere), og en fair læser vil mene, at du placerer prædikaterne på min blog-aktivtet.

    Mit spørgsmål står endnu:

    Er der en bevæggrund for at skelne mellem, hvornår jeg bruger prædikatet i selve indlægget, hvornår jeg bruger det som tag, og hvornår jeg bruger det som prefix?

  7. Sebastian siger:

    Mit svar står der søreme også stadig.

    Jeg har min mening, du har din, og hvad ”en fair læser vil mene”, må være op til ”en fair læser” selv at afgøre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: