Så kan man aflæse folks tanker

21. februar 2010

Sælger Konservative ud?

Tankevækkende radio

Medvirkende:
Peter Norsk, medl. konservativ Hovedbest. og Christian H. Skov, forsker i konservatisme.

Tilrettelægger:
Eva-Marie Møller

Peter norsk:

Jeg mener ikke man skal lovgive om hvordan folk skal være klædt, hvordan man skal tænke. Det som Christian Skov og andre er fortalere for, det er næste skridt, det er at vi har nogle scannere i de store indkøbscentre, det kan vi nemlig godt få i fremtiden. Så kan man aflæse folks tanker. Det er ikke urealistisk.

Christian H. Skov:

Ahh, det tror jeg ikke der er nogen, der har udtrykt ønske om.

Peter norsk:

Lad mig lige få lov at blive færdig. Jeg vil lige have lov til at sige – jeg er altså læge, og jeg er ansat på Københavns Universitet, og jeg ved altså at man kan… i fremtiden vil du kunne læse folks tanker, og det du så vil gøre, det er at opsætte sådan nogle, og så kan du læse om folk er pædofile, læse om de er islamister, og så kan du slå ned med det samme. Det er et samfund jeg ikke vil ha´, jeg vil ikke have et kontrolsamfund, der regulerer folks tankegang.

Eva-Marie Møller:

Men, Peter norsk, er det på grund af Dansk Folkeparti at vi har fået den udvikling?

Peter norsk:

Ja!

Hatten af for Casper
Borgerlig Bums

Reklamer

Generalisering gør dig blind

20. februar 2010

Voksenunderviser i filosofi; Mogens Sørensen har her sat sin egen manglende dannelse på vers.

Generalisering gør dig blind
for farverne i alle andres sind,
og de mange små nuancer
mister hos dig alle chancer

Mogens Sørensen synes ikke bare blind og døv overfor hvor oplysende, farverige og forskellige generaliseringer kan være, men for dum til at erkende at han selv generaliserer.


10 hurtige fra JP

20. februar 2010

Sneen gør os glade

Popstarsgenerationen skaber mulighederne

Unge må vente på hjælp til sorg

Prostituerede – nu med hjertestarter

Golfjournalister boykotter Tiger Woods

Bedsteforældre gør børn overvægtige

Lejlighedsejere hårdt ramt af nedturen

Børnefamilier er dårlige betalere

Klodsede babyer bliver uvorne

X Factor: De unge er talenter uden teknik


You know what is outrageous, that by many generalizations…

19. februar 2010

En hollandsk socialist belærer her Pim Fortuyn om ikke at arbejde under bæltestedet.

Det skandaløse er ikke at muslimske kvinder får tæv derhjemme, næh:

No, you know what is outrageous, you know what is outrageous, that by many generalizations in this book, you identify those minority groups with all kinds of ideas that maybe by people within that minority group that a few of such people may walk around with, but that label you stick on the whole group.

Pim Fortuyn argumenterer for at hollændere bør være bevidste om tre af deres egne kerneværdier, og overføre dem til muslimerne i Holland.

Therefore I make a call to those people to fully participate in our culture. If that is inciting to stigmatization I do not understand it.

Socialisten mener imidlertid ikke kun at det er skandaløst når Pim Fortuyn hævder at islam er kvindeundertrykkende, men også at det er skandaløst hvis muslimer ikke får lov at undertrykke kvinder.

Participate in our culture? You want them to integrate in our society by having them deprived of their own identity and culture.

Socialistens forargelse bygges langsomt op, og munder ud i følgende spørgsmål til Pim Fortuyn:

You are an extremely inferior human being. Did you know that?

Hatten af for Hodja


Danmark kan ikke fatte med sin lille hjerne…

19. februar 2010

Således skriver Carl-Mar Møller på et ubehjælpsomt dansk i et læserbrev til lokalavisen i Hørsholm.

Og der er skam flere generaliseringer af danskerne, f.eks.:

Danskerne har en helt neurotisk trang til at bevise over for sig selv, at vi kan latterliggøre andre, træde på andre, udstille andre, sige lige hvad vi vil og bagefter kalde det ytringsfrihed. Denne opfattelse er med til at holde danskernes og andres selvværd nede.

Jeg skal undlade at psykoanalysere Carl-Mar Møller for hans brug af ytringsfriheden, og blot konstatere at den ikke holder mit selvværd nede.

Den adfærd, som danske medier og norske medier udviser, tager USA afstand fra, fordi de mener, at det kun skader og ikke hjælper samfundet.

Jeg håber, at muslimer fremover vil straffe de medier på alle mulige måder for ikke at vise hensyn og forståelse. Vesten lever nu i et multietnisk samfund, hvor der gælder andre regler for at ydmyge andres religion.

Her bifalder Carl-Mar Møller alt fra boykot til terrorbombning af danske medier, men hævnen fra lokalavisen i Hørsholm var sød. De valgte nemlig at trykke Carl-Mar Møllers læserbrev…

I Vestens multietniske samfund gælder nu andre regler end de demokratisk vedtagne, og heri har Carl-Mar Møller ganske ret, men den dybere retfærdighed, som Carl-Mar Møller ser i dette forhold, glemmer han helt at argumentere for.

Hatten af for Uriasposten


22 generaliseringer af grupper af mennesker

19. februar 2010

14. februar udfordrede jeg mine læsere til at finde en sætning uden mindst en generalisering, men ingen endnu er kommet med noget bud, og jeg tilstår at der heller ikke var en eneste sætning, uden mindst en generalisering.
For blot at nævne generaliseringer af grupper af mennesker, så har jeg optalt følgende:

Europaparlamentet generaliseres fem gange
Partier generaliseres fire gange
Medier generaliseres tre gange
Vi generaliseres to gange
Politikere generaliseres to gange
Læsere generaliseres to gange
Man generaliseres en gang
Stjerner generaliseres en gang
Hjemlige grupper generaliseres en gang
Hjemmeredaktioner generaliseres en gang

I alt 22 generaliseringer af grupper af mennesker, og det blot i første halvdel af Anders Jerichows kronik.


Jeg vil skide på, at du tror jeg sympatiserer – fuck hvad du tror, jeg ved hvad jeg mener. Så jeg er ikke sådan en af de der svagpissere

17. februar 2010

Citatet stammer fra Anders (Anden) Matthesen, via Dansk borger (angiveligt medlem af Danmarks Nationale Front), via 180 grader, via Uriasposten.

Konteksten vender vi tilbage til…

Uriaspostens citation af Anden afstedkom en artikel på Ekstrabladet, der medførte et indlæg på Uriasposten, et indlæg på Bohemian Rhapsody, og nu også et indlæg på denne blog.

Anden ufrivillig ambassadør for højreradikale

Sådan lyder Ekstrabladets overskrift, der til forveksling ligner overskriften fra 180 grader:

Anders Matthesen misbruges af racister

Hvorvidt Danmarks Nationale Front er (en forening bestående af) ”racister”, kan jeg hverken bekræfte eller afkræfte, men jeg afviser pure at Uriasposten er ”højreradikale”. Uriasposten er ikke en forening, og – som tidligere anført – kan Uriaspostens redaktør ikke tages til indtægt for sine læseres kommentarer.

Ekstrabladet er dog ikke ene om at omtale Kim Møller; Uriaspostens redaktør, i flertal. Ekstrabladet citerer Anden for følgende:

Det kommer jo til at se ud som om, jeg bakker dem (uriasposten.net red.) op. De har taget en passage fra showet men udeladt pointen. Dermed kommer det til at fremstå, som om jeg taler deres sag

Det lader til at Anden har misforstået noget, og endnu et citat bestyrker min formodning:

Vi har pænt bedt dem om at fjerne citatet fra hjemmesiden. Det har de så valgt ikke at gøre, og så har vi jo ikke andet valg end at give sagen videre til vores advokat. Det er et brud på ophavsretten.

Men citater bryder ikke ejendomsretten, og Kim Møller har ikke modtaget ”henvendelse fra hverken Anders Matthesen eller nogen, der repræsenterer ham”.
På mig virker det derfor oplagt, at Anden forveksler Kim Møllers citat med Dansk borgers video, og Ekstrabladets redaktion gjorde tydeligvis intet for at rette misforståelsen, snarere tværtimod.

Tilbage til konteksten!

Overskriften til dette indlæg er et lille pluk fra et citat om hudfarve, national identitet og Dannebrogsflag, som igen er del af en endnu større fortælling.
Den store fortælling kender jeg desværre ikke, men skal man tro William Jansen, handler den i sidste ende om at Pia Kjærsgaard har taget monopol på Dannebrog.

Klicheen om at Pia Kjærsgaard eller Dansk Folkeparti har taget monopol på Dannebrog, bunder i at en flok svagpissere har været så hundeangste for, at nogen skulle tro at disse svagpissere sympatiserede med de forkerte, dvs. med de hvide eller med danskerne, og at Dansk Folkeparti derfor har været alene om, at kippe med flaget fra ”Borgen”.

Anders (Anden) Matthesen kender jeg som en fremragende dialektiker, der evner at fremlægge et synspunkt klart og utvetydigt, for derefter at vende på en tallerken, og modsige synspunktet lige så klart og utvetydigt. Andens egen opfattelse er rimeligvis at finde et sted mellem de modsætninger han formulerer, og er der hældning til den ene side, kan den lige så godt være præsenteret først som sidst.

Skal man tro Ekstrabladet, så:

handler striden også om, at uriasposten.net står for nogle holdninger, som han bestemt ikke kan stå inde for.

Skal man tro Anden, så vil han:

skide på, at du tror jeg sympatiserer – fuck hvad du tror, jeg ved hvad jeg mener.

Jeg vælger at tro Anden, og hermed mener jeg ikke Ekstrabladets.