“Man” er en generalisering af en gruppe mennesker, en gruppe der ikke nødvendigvis er klart defineret, men et rimeligt gæt er at Steen Bille med ”man” sigtede til medlemmerne af Dansk PEN, som Anders Jerichow var repræsentant for.
Anders Jerichow fik nemlig stillet dette spørgsmålet 19. februar 2010, hvor var der ytringstrængsel på kulturkontoret.
Gæsterne var:
Anders Jerichow, der er formand Dansk Pen. Han er uddannet journalist og kronikredaktør på Dagbladet Politiken.
Lars Hedegaard, som er historiker og journalist. Han var medstifter af Trykkefrihedsselskabet i 2004, som han nu er formand for.
Jacob Mchangama, der er jurist og samfundsdebattør. Siden 2008 har han været chefjurist i tænketanken CEPOS og er en af grundlæggerne for Fri Debat.
Her en sekvens fra debatten
Steen Bille:
Hvordan definerer man mindretal, som bør nyde en eller anden form for beskyttelse?
Deres religion, deres race, deres seksuelle observans?
Anders Jerichow:
Altså lovmæssigt kan vi i hvert fald se at domstolene ikke har misbrugt det her til at træffe en mængde domme som lægger væsentlige begrænsninger på ytringsfriheden. Det er simpelthen ikke sket. Det undrer mig meget, når Lars Hedegaard kan sige at vi er fri for racisme eller ringeagt overfor mindretal herhjemme, fordi jeg synes altså ikke, at man skal have et særligt godt syn, for at se at der er en ret ubehagelig aggression i dele af det danske debatklima, ikke mindst på nettet må jeg sige, men også lidt fremme i – hvad skal vi sige – den sagte og trykte debat, hvor der er en tendens – ikke mindst også i ytringer, som Lars Hedegaard kender fra sig selv – hvor man generaliserer ringeagt omkring muslimer, og jeg kender selv til dem i forbindelse med det jødiske, og vi skal jo passe på at vi ikke tror at de trusler som hænger i luften kun har én vinkel, altså der er trusler rundet omkring, og jeg har selv oplevet trusler, og begge på grund af min jødiske baggrund, og jeg tror at i lyset af klimaet, så er man nødt til at acceptere at de findes. I mit tilfælde har det været sådan at jeg i hvert fald to gange har følt det nødvendigt, at gå til politiet. Jeg har ikke noget ønske om at den her paragraf skal bruges generelt, men jeg må sige at det undrer mig, at man i et land som Danmark, hvor der trods alt er så fri og åben og tryg en debatkultur, vil bruge så mange kræfter, som Trykkefrihedsselskabet vil gøre, og som jeg håber at Fri Debat ikke vil gøre, på at fjerne denne paragraf, frem for at bruge kræfterne, på at skabe en forsonlig debat med det mindretal, som hænges ud, og det ser jeg simpelthen ikke, jeg ser at man lægger islam for had, og at man gentagne gange kommer til at gøre muslimer generelt ansvarlige for handlinger, som nogle enkelte individuelle mennesker påberåber sig at udføre i islams navn, men jeg ser ikke ønsket om eller viljen til at bygge bro og skabe en dialog med muslimer, og – oprigtigt talt – jeg synes det er meget meget specielt.
Kritik og ringeagt er to forskellige ting, også når de generaliseres, hvad Anders Jerichow burde vide.
Denne fortaler for at ”bygge bro og skabe en dialog” brugte hele 367 ord på ikke at besvare Steen Billes spørgsmål, men benyttede i stedet lejligheden til at generalisere det mindretal, som er medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, hænge dem ud, associere dem med ”trusler”, beskylde dem for at lægge ”islam for had”, gøre dem generelt ansvarlige, for at ”gøre muslimer generelt ansvarlige”.
Oprigtigt talt – jeg ser ikke ønsket om eller viljen til at bygge bro og skabe en dialog med Trykkefrihedsselskabets medlemmer, men som Lars Hedegaard senere tørt konstaterede
Ytringsfrihed drejer sig ikke om at skabe dialog, den drejer sig om at fremsætte de synspunkter man har.
Lars Hedegaard var også manden bag følgende nøgterne konstatering:
Vi tilhører jo alle i landet et eller andet mindretal.
Her nærmer vi os sagens kerne.
Muslimerne udgør et mindretal, medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet udgør et mindretal, medlemmerne af Dansk PEN udgør et mindretal, og kun et af disse mindretal har juridisk særstatus i den offentlige debat, nemlig muslimerne, men ved at gøre sig til muslimernes forsvarere i den offentlige debat, får medlemmer af Dansk PEN del i denne juridiske særstatus, idet deres opponenter ikke frit kan argumentere for deres kritik af muslimer.
Anders Jerichows forsvar for at bevare racismeparagraffen og blasfemiparagraffen er derfor ikke bare et forsvar for muslimernes privilegier. Han snylter selv på dem.
Sidste ord i denne ombæring går også til Lars Hedegaard:
Du er jo derhenne, hvor man ikke må bruge almindelige historiske og sociologiske statistiske metoder til at beskrive et samfundsproblem, så er det efter mit skøn en af de værste indskrænkninger af ytringsfriheden vi nogensinde har haft, og det er også et angreb på vores vestlige videnskab.
Hatten af for Snaphanen