Hedenskapet toner sitt flagg

Generaliserer Ørjan Stedjeberg fra Taake i nummeret orkan, som selvfølgelig høster mere opmærksomhed med følgende passus:

Til Helvete med Muhammed og Muhammedanerne

Den sorte ende af metal-genren er traditionelt kritisk overfor kristendommen, mens islamkritiske sangtekster mildt sagt er usædvanlige. Genren forbindes ofte med satanisme, og selv om kranier og pentagrammer er populær staffage, er udgangspunktet oftere hedensk.
Hedensk metal har sit primære udspring i Skandinavien, og har været helt domineret af asatroen, men mange andre trosretninger har efterhånden holdt deres indtog.
F.eks. er det russiske band Arkona opkaldt efter vendernes fæstning på Rügen, som rummede Nordeuropas største hedenske kultsted, indtil fæstningen år 1168 blev indtaget af Valdemar Sejr og Biskop Absalon.
Den mest oplagte platform for religionskritik er den religiøse, men den sorte metals sangtekster indeholder sjældent en religionskritik så rabiat, som den man kan finde i Koranen eller Det Gamle Testamente.
For Arkonas vedkommende, udtrykker sangteksterne i højere grad hyldest til Svantevit og Co. end kritik af kristendommen, og religiøsiteten virker faktisk helhjertet.

Mellemøsten har selvfølgelig også en række afdøde trosretninger, men få bands besynger disse.
Et af dem er det israelske band Melechesh, hvis tekster omhandler sumerisk/mesopotamisk mytologi. Der er ikke tale om religiøs overbevisning a la Arkonas, blot om en stærk fascination.
Bandet blev udsat for en pressehetz i Israel, og anklaget af myndighederne i Jerusalem for ”mørke kult aktiviteter”, og selv om anklagerne blev frafaldet, var de nok medvirkende til at bandet nu er bosiddende i Holland.

Langt vanskeligere vilkår har genren dog i Saudi-Arabien, hvor det ifølge bandet Al-Namrood (Den Vantro) er selvmord at optræde live.

At kristendommen i langt højere grad end islam, står for skud i diverse sort metal sangtekster, kan til dels forklares med at kristne bedre tåler hedninges kritik, end muslimer gør, og dels med at kristne dårligere tåler kritik af islam, end muslimer tåler kritik af kristendom.

Er hedenskabet i gang med at ”tone sit flag”, eller er det bare noget Ørjan Stedjeberg håber?

Vi taler flammer guld og krudt
Vi flyver ikke på tæpper men modvind
Storm

Hedenskabet toner sit flag
Ingen skal flå mit gamle land
Bonden skal atter skærpe sin økse

Riget skinner igennem
Uår skam og kristen tid
Skæbnesvanger indre strid

Til Helvede med Muhammed og Muhammedanerne
Utilgivelige skikke
For det ulmer i efterkrigstid

Vintersolen står op i Vest
For de som brænder vort flag
Svin

Feltherrernes vidnesbyrd
Hårdt mod hårdt nu vågner snart
Norge

Mon?
Foreløbig står Norge hver dag op til mareridtet Cirkus Breivik, hvor journalisterne plejer massemorderens narcissisme, med omtrent samme omhu, hvormed Breivik forsynede journalisterne med deres foretrukne menneskeofringer.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Der hører man at fædre voldtager deres døtre

Generaliserer en arabisk israeler, om palæstinenserne på Vestbredden, ifølge Hanne Foighel fra Orientering på P1.

Det er jo næsten ordret hvad Lars Hedegaard blev dømt for.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

og det er selvfølgelig fuldstændig min egen mening – jeg vil ikke generalisere på nogen måde

Udtalte Ena Cosovic i et DR-program om ”indvandrerpiger, som vælger selv”.

Interessant udsagn af Ena Cosovic, som åbenbart mente at hun ikke generaliserede islam og dets ”meget gængse værdier og normer”, når blot hun understregede sit udsagns subjektivitet.

Jeg tror at det er fordi jeg selv kommer fra samme religion, og prøvede også med mig selv at kæmpe imod de der altså meget gængse værdier og normer, som jeg føler at islam har – og det er selvfølgelig fuldstændig min egen mening – jeg vil ikke generalisere på nogen måde – og derfor irriterer det mig, fordi jeg føler at det er en kamp, der skal kæmpes rigtig mange steder rundt omkring i verden, så jeg ser bare ikke hvorfor at tørklædet skal gøre det store udfald – på en eller anden måde ikk´ altså.

Forestillingen om at man kan legitimere generaliseringer af islam eller muslimer, ved at understrege subjektiviteten deri, er – eller har været – ganske udbredt, men den forestilling fik nok et skud for boven da Lars Kragh Andersen blev dømt for at ytre hvad han var ”overbevist om”.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Jeg kaldte ham noget, hans holdkammerater også kalder ham. Selv de blev overraskede over hans reaktion

Forsvarede Luis Suarez sig generaliserende, mod anklagen om at have tiltalt Patrice Evra: ”Negrito”.

Straffen på otte spilledages karantæne er i øvrigt proportional med straffen for følgende forseelse:

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Spidsfindigheden ligger i formuleringen “i meget stort omfang”. Det er nemlig ikke en generalisering…

Kommenterer Jacques d´Biann på 180grader.dk, i et indlæg der omhandler tiltalen af Lars Kragh Andersen for racisme.

Men det er faktisk en generalisering, og det spidsfindige består blot i at generaliseringen er formuleret på en sådan måde, at den vanskeligt kan udlægges som en kategorisering.

Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel

- Skrev Lars Kragh Andersen, og denne ”racistiske” ytring var blot en af flere, der fulgte op på Torben Mark Pedersens protest mod paragraf 266B.

Jeg deltog også selv fordi:

We’re not gonna sit in silence
We’re not gonna live in fear

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

P.S. Jacob Mchangama kommenterer:

Hvor Rune Engelbrecht Larsen og de øvrige anmeldere var villige til at bruge andre personer som forsøgskaniner ift. at udfordre racismeparagraffens grænser, har Lars Kragh Andersen kun sat sin egen straffeattest på spil, hvilket må aftvinge respekt, uanset om man bryder sig om den slags stunts eller ej.

når medierne bringer uheldige historier frem om fx kriminalitet begået af personer med anden etnisk baggrund, ja så bliver danskerne altså småsure og har en tendens til at generalisere

generaliserer Rasmus Jensen, og konkluderer i forlængelse heraf:

Alle indvandrere får altså mere eller mindre skylden

Teksten af Rasmus Jensen er atypisk derved at der, med ordene ”mere eller mindre”, indflettes et forbehold i forbindelse med at generaliseringer associeres med ”alle indvandrere”, og teksten er kun virkelig interessant fordi Rasmus Jensen er lokalformand i DFU Aarhus/Østjylland.

Det forhold er interessant fordi påstandene:

• at danskere er generaliserende overfor personer af anden etnisk baggrund
• at danskernes generaliseringer rammer ”alle indvandrere”
• at det er mediernes skyld at danskerne generaliserer.

er typiske for en politisk agitation, som mere end den er for socialisme, er vendt mod Dansk Folkeparti.
Også liberalister kan jo positionere sig selv som skytsengle, ved at positionere nationalkonservative som skurke, og indvandrere som ofre, men de har selvfølgelig sværere end socialister ved at forbyde medierne at bringe ”uheldige historier” om ”kriminalitet begået af personer med anden etnisk baggrund”.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Hvorfor er det især mandlige bloggere der bliver sure på kvinder, som gerne vil i Folketinget?

Indleder Mrutyuanjai Mishra generaliserende sin seneste blogpost på jp.dk, uden at henvise til en eneste af disse ”mandlige bloggere”, og af ”kvinder, som gerne vil i Folketinget”, henviser han alene til Annika Smith.

Hvis det især er mandlige bloggere, som er sure på Annika Smith, og lad os da bare stipulere det, så er det hverken fordi hun er kvinde, eller fordi hun vil i folketinget, og derfor er Mrutyuanjai Mishras generalisering en logisk kortslutning.

Dem har han flere af:

Jeg troede, at ytringsfriheden var en dansk kerneværdi. Skal der så lidt til, før man bliver fornærmet? Er vi på vej mod en slags nypuritanisme, hvor vi ikke må noget som helst?

Ytringsfrihed er ikke frihed fra at blive kritiseret, og kritik behøver ikke at skyldes fornærmelse.
Annika Smith og Mrutyuanjai Mishra har al mulig lov og ret til at ytre deres latterlige budskaber offentligt, netop fordi nypuritanismen ikke fornærmes det mindste af Annika Smiths og Mrutyuanjai Mishras budskaber.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Men jeg synes da også at vi har set generelt et skred i hvordan man taler – altså i den danske debat

Generaliserede Pernille Skipper i Krause på tværs 15/8 2011, og henviste til Dansk Folkeparti som årsag til at den danske debat bliver mere ”forhærdet”:

Men de har også en – hvad skal man sige… tone, og en måde at gøre det på nogle gange – øh – hvis man kan nævne f.eks. udtalelsen om at – jeg kan ikke engang huske om det var fædre der blev beskyldt for at voldtage deres døtre, eller om det var onklerne der…

Hvis nu Pernille Skipper selv skulle udtrykke det forhold, at muslimer voldtager deres egne døtre, eller at de slår deres egne niecer ihjel, med hvilken ”tone” og på hvilken ”måde” ville hun så gøre det??

Det, som i virkeligheden er Pernille Skipper så meget imod, er jo at disse forhold overhovedet bliver udtrykt, ikke ”tonen” eller ”måden” at gøre det på.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

de værste til at misbruge Ordet, de første til at gøre virkeligheden uvirkelig, ja det er såmænd store dele af den danske journaliststand og de professionelle meningsdannere, de såkaldt intellektuelle

Generaliserer Jeppe Juhl på sappho.dk.

Jeppes klumme gengives på Uriasposten, hvor første kommentar er fra William, der påstår at:

Snaphanens skribent LFPC jublede over Breiviks angreb.

Og William fortsætter:

Det gjorde han inden for de demokratiske spilleregler, og jeg vil forsvare hans ret til at gøre det. Men det er radikalt. Det er ekstremt.

At juble over Breiviks angreb ville sandt nok være både radikalt og ekstremt, simpelthen fordi Breiviks angreb var både radikalt og ekstremt. Det radikale og ekstreme i Breiviks gerning overføres så at sige til jubelen.

Det er naturligvis usandt at LFPC skulle have jublet over Breiviks angreb, men det radikale og ekstreme i Breiviks gerning overføres alligevel.

Williams løgn er både radikal og ekstrem.

Ytringsfriheden har ikke kun sin naturlige grænse ved trusler, men også ved løgne.

Demokratiet er ikke en forudsætning for ytringsfriheden, det er ytringsfriheden som er en forudsætning for demokratiet.
Overskrider man demokratiets spilleregler, så overskrider man ikke nødvendigvis ytringsfrihedens, men overskrider man ytringsfrihedens spilleregler, så overskrider man også demokratiets.

Williams løgn overskrider demokratiets spilleregler, og jeg kunne ikke drømme om at forsvare hans ret til at gøre det, men lader ham gerne få den sidste generalisering:

hvis de [alt fra ORG til Breivik (og dér placerer William Jeppe Juhl)] ikke er under anklage… Så går de stadigvæk i forsvarspoisition.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Rapporten defineres som en generel kommentar til, hvordan FN’s juridiske grundlag for civile og politiske rettigheder skal defineres.

Skriver Kristeligt Dagblad om en rapport fra FN’s særlige menneskerettighedskomite, og ”generel” kan i denne forbindelse (som i de fleste andre), tolkes synonymt med ”overordnet”.

Rapporten, som er forfattet af 18 jurister, overrasker ved at sætte ytringsfriheden højere end nogen anden menneskerettighed.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn