Tal ikke generelt om ateisterne, sådan som man hører ateister tale om 4 milliarder religiøse mennesker over en kam. Det kommer der ikke noget indsigtsfuldt ud af.

Sådan lyder det første ud af “10 religiøse råd” fra Anders Ellebæk Madsen; redaktør på religion.dk.

Hvad ”man hører” afhænger selvfølgelig af hvilke cirkler man færdes i – spørg evt. Lars Hedegaard – og i Anders Ellebæk Madsens kredse hører man åbenbart om generaliserende ateister.

AEM taler selv generelt om ateisterne, men han forveksler generaliseringer og kategoriseringer, og forstår derfor ikke hvad han selv prædiker.
Ergo er hans prædiken ikke hyklerisk, men indsigtsfuld er den sgu heller ikke.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Generaliseringerne har invaderet Danmark

Er overskriften på en artikel i Information af Dagmar Fink, en veluddannet tysk indvandrer, som tydeligvis er utilfreds med os generaliserende danskere.

Dagmar Fink indleder med en masse generaliseringer:

Før man flytter til Danmark, hører man ofte, at danskerne er venlige, åbne og afslappede. Når man så er ankommet, får man at vide, at man skal integrere sig, skal lære dansk, skal være aktiv i samfundet. Man hører også en masse om udlændinge, som ikke gør det.

‘Skal’ er et af de første ord, man lærer på dansk.

Her kan jeg ikke lade være med at springe frem til følgende mellemrubrik fra selv samme artikel:

Udlændinge skal deltage

Mellemrubrikken er utvivlsomt plantet af en dansk journalist fra Information, som således underbygger Dagmar Finks generalisering af danskere, men mellemrubrikken er heller ikke direkte illoyal overfor Dagmars egen tekst:

Jeg har deltaget i stribevis af møder, hvor det stort set kun var danskere, som diskuterede intenst om udlændinge. Det er en skam, for tonen ville være meget mindre generaliserende og udbyttet af møderne meget bedre, hvis udlændinge var en del af dem.

At Dagmar tydeligvis ikke ved hvad generaliserende betyder, gør hende på ingen måde mindre velintegreret, for det ved danskere generelt heller ikke.
Og at Dagmar ofte benytter sig af dette ord, selv om hun ikke forstår betydningen af det, gør hende heller ikke mindre veluddannet – snarere tværtimod.

Her er et andet eksempel fra artiklen:

Ville du flytte til eller blive i et land, hvor man snakker så generaliserende og respektløst om udlændinge?

Om Dagmar her snakker respektløst om danskerne, kan måske diskuteres, men er nogen i tvivl om hvorvidt hun generaliserer danskerne?

Og endnu et eksempel fra artiklen:

Mange af mine udenlandske venner har haft lignende erfaringer. Det er vores indtryk, at den generaliserende tone i udlændingedebatten har malet et billede af, at vi alle er uuddannede og uvidende.

Så kom endelig den klassiske stråmand, hvor danskeres generaliseringer af udlændinge fejltolkes som kategoriseringer.
Over ”vores indtryk” og ”et billede af” til ordet ”alle”. Keine hexerei…

Selvfølgelig skærer Dagmar ikke alle danskere over en kam. Næh… nogle danskere er mere generaliserende end andre:

Man kan pege på politikere med nationalistiske synspunkter, når skylden for den negative debat skal fordeles. Men den negative tone har eksisteret så længe nu, at den har forplantet sig til den generelle offentlighed.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

man kan jo næsten regne ud, de må være DF tilhængere

Generaliserer Paul J. i kommentarsporet til Ekstrabladets artikel om klistermærker på Yildiz Akdogans valgplakater, og det har Ekstrabladet hjulpet Paul J. med at regne ud:

Folketingsmedlems valgplakater i Tingbjerg ødelagt med racistiske stickers

Her er så klistermærkernes ”racistiske” tekst:

Lovgivning tilhører Allah
Demokrati er hykleri
hykleri i helvedet

DR har også nyheden:

Man kan ikke helt tage fejl af, hvem der mener sådanne ting, siger Yildiz Akdogan, der før har haft sammenstød med islamister, når hun har holdt oplæg og stemt dørklokker i Tingbjerg.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Men jeg synes da også at vi har set generelt et skred i hvordan man taler – altså i den danske debat

Generaliserede Pernille Skipper i Krause på tværs 15/8 2011, og henviste til Dansk Folkeparti som årsag til at den danske debat bliver mere ”forhærdet”:

Men de har også en – hvad skal man sige… tone, og en måde at gøre det på nogle gange – øh – hvis man kan nævne f.eks. udtalelsen om at – jeg kan ikke engang huske om det var fædre der blev beskyldt for at voldtage deres døtre, eller om det var onklerne der…

Hvis nu Pernille Skipper selv skulle udtrykke det forhold, at muslimer voldtager deres egne døtre, eller at de slår deres egne niecer ihjel, med hvilken ”tone” og på hvilken ”måde” ville hun så gøre det??

Det, som i virkeligheden er Pernille Skipper så meget imod, er jo at disse forhold overhovedet bliver udtrykt, ikke ”tonen” eller ”måden” at gøre det på.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Altså her i Tyskland snakker man måske om tyskere med en immigrationsbaggrund, og det kan godt lyde som politisk korrekthed, men det gør bare at tonen altså holder sig på et niveau, hvor vi ligesom altid er klar over at det er mennesker, vi taler om

Generaliserede Henriette Harris i netværket på P1, hvor hun altså ligesom eksemplificerede den grove tone i den danske politiske retorik anno 2009:

det chokerede mig, at en socialdemokratisk formand kan bruge ordet ”de fremmede”

Og Henriette Harris perspektiverede:

I tyskland ville det ikke forekomme, måske på den aller aller yderste højrefløj, men der snakker vi overhovedet ikke nogen partier, der i nærheden af noget som helst, der ligner en regering, der ville kunne bruge det ord, og det chokerede mig, det må jeg sige. Altså, det er vel lige som om grænserne har flyttet sig for, hvad man kan sige.

Rystende! Og det er endda kun toppen af isbjerget, for ord som: fremmedangst, fremmedfjendsk og fremmedhad behøver man heller ikke ligefrem at gå til den ”aller aller yderste højrefløj” for at finde.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Altså, på den måde synes jeg faktisk at man med vilje stempler folk

Overskriften er et citat af Socialdemokraten Lars Aslan fra videoen på CePI’s blog, men hvem er ”man”, og på hvilken ”måde” er det at ”man med vilje stempler folk”?

Måden er at sige, som Jakob Næsager fra Konservative kort forinden havde sagt:

Som befolkningsgruppe, har man også et ansvar for at man har et ordentligt ry.

For Jakob Næsager er ”man” en befolkningsgruppe, det være sig romaer eller Brøndby-fans, der som gruppe, også har et ansvar for gruppens ry.

Dertil indvendte Lars Aslan:

Det er enormt farligt at sige at folk selv har et ansvar for at gøre op med et dårligt ry, fordi hvis skyld er det at man… Man kan jo ikke gøre for hvor man kommer fra.
Altså, man kan slet ikke sammenligne det med at være Brøndby-fan. Brøndby-fan det er noget man vælger, men man vælger ikke sin egen etnicitet.
Altså, jeg vil nødig skulle stå til ansvar for hvad samtlige kurdere fra Tyrkiet gør og samtlige danskere gør, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.
Altså, på den måde synes jeg faktisk at man med vilje stempler folk.

Vælger man at være Brøndby-fan, gør man det generelt afhængigt af ”hvor man kommer fra”, og ikke på grund af det ry, som Brøndby-fans har, og hvad enten man er roma eller Brøndby-fan, er man ikke personligt ansvarlig for hvad samtlige medlemmer af gruppen gør.

Lars Aslan er personligt ansvarlig for den citerede stråmand, men ikke for socialdemokraternes generelle aversion mod personligt ansvar, som også kommer til udtryk i overskriften, hvor Lars Aslan ikke kritiserer Jakob Næsager personligt, for at han ”med vilje stempler folk”.

Hvem er så ”man” udover – selvfølgelig – Jakob Næsager?
Det er blandt andre dig kære læser!

Vi holdes kollektivt ansvarlige for ikke at holde romaer kollektivt ansvarlige.

Det er jo selve pointen med CePI´s kampagne.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Vi blev enige om, at dette års festival skulle være året, hvor dialogen træder i stedet for generaliseringerne. Så alle kan få en god, festlig men også respektfuld festival.

Overskriften er et citat fra Jeppe Fogtmanns og Thomas V. Lytken Larsens tredje blogindlæg i forbindelse med deres kampagne på Roskilde Festivalen:

Stop RoMA Racisme

Denne kampagne skød de i gang på jp.dk med følgende generalisering:

Overalt i Europa, og her i Danmark, bliver romaer diskrimineret, kollektivt tvangsdeporteret og udsat for voldsomme overgreb.

At generalisere romaer, er helt ok for Jeppe og Thomas, forudsat de generaliseres som ofre, ikke som gerningsmænd.

I tredje blogindlæg nævner Jeppe og Thomas en festivalgæst (og ham var Jeppe og Thomas formentlig enige med – jævnfør overskriftens citat) som:

var træt af, at festivalgæsterne blev fremstillet som racister, bare fordi man ville beholde sin egen pant.

Dialogens deal synes at være den, at festivalgæsterne holder op med at generalisere romaer som tyveknægte, mod at Jeppe og Thomas holder op med at generalisere festivalgæsterne som racister.

Man kunne nu nok argumentere for at ”alle” først kan ”få en god, festlig men også respektfuld festival”, når festivalgæsterne også holder op med at blive bestjålet.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Man taler i det hele taget i alt for generelle vendinger, der får os til at associere flygtninge og indvandrere med kriminalitet og andet skidt

Overskriften er et citat af sognepræst Annette Bennedsgaard.

Det er en kendsgerning at ”flygtninge og indvandrere” – helt generelt – associerer sig selv med ”kriminalitet og andet skidt”, og denne kendsgerning bryder sognepræsten sig ikke om at vi taler om.
Derfor kritiserer hun ”man” dvs. ”os” – i ”generelle vendinger” – for at tale i alt for ”generelle vendinger”.

Men da vendinger enten er generelle eller ikke er generelle, og derfor kun kan være mindre generelle ved slet ikke at være generelle, er sognepræstens moralprædiken udtryk for hykleri.

Hun må gerne generalisere ”os”, men vi må ikke generalisere flygtninge og indvandrere.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.

Muslimer – moderne muslimer har en kreativitet og fleksibilitet når de fortolker Koranen

Overskriften er et citat af Sherin Khankan fra P1 Debat 16/2/2011, og ligner til forveksling til en generalisering, men her er det relevant, som Sherin Khankan i tide og utide slår på tromme for, at kende konteksten:

Koranen er for majoriteten af Danmarks muslimer ikke et diktat, men en bog som man har et pragmatisk forhold til. Man læser Koranen med nye øjne, med kreative øjne, med fleksibilitet, med en åbenhed, og forsøger at finde ud af: Hvordan kan Koranen give mening i dag, i min moderne virkelighed?

Overskriftens citat er faktisk en journalistisk majorisering, og en påstand Sherin Khankan gentager flere gange i løbet af debatten.

Og apropos kreativitet, fleksibilitet og fortolkning, så nyd lige følgende replikskifte:

Karen Jespersen:

Det er ikke det du skriver.

Sherin Khankan:

Jo, det er det der står.

Karen Jespersen:

Må jeg lige have lov at citere?

Sherin Khankan:

Ja.

Karen Jespersen:

Verset – der handler her om polygami:
»Verset vil ikke have samme relevans i en moderne europæisk kontekst, hvor mange kvinder er selvforsørgende.«
Vil ikke have samme relevans, men det har en relevans, og du…

Sherin Khankan:

Nej, nej

Karen Jespersen:

Men det står der.

Sherin Khankan:

Det er din fortolkning.

Karen Jespersen:

Nej, nej, nej. Jeg læser det op.

Sherin Khankan:

Så fortæller jeg dig, at jeg er i mod flerkoneri, og at det der – det jeg mener her, det er at det har ikke nogen relevans i dag, det har ikke nogen gyldighed.

Karen Jespersen:

Ikke samme relevans.

Sherin Khankan:

Nej, jamen så er det en speciel fortolkning du laver

Radiovært; Christian Schou:

Godt! Ved i hvad… jeg vil gerne videre til et andet vers…

Karen Jespersen:

Nej! Det står der.

Sherin Khankan:

Men det er ikke det jeg mener. Man skal jo høre på…

Karen Jespersen:

Så må du hellere skrive det om.

Interessant er det også hvor upersonligt Sherin Khankan kritiserer Karen Jespersen:

det som jeg oplever at Karen Jespersen gør i sin bog, det er at man tager specifikke vers ud af deres kontekst, uden blik for historien, man tager – griber fat i få militante vers, og så konkluderer man at ud fra de her få militante vers, at sådan må det gælde for islam generelt i verden, at muslimer er militante fordi der er de her få militante vers, og der glemmer man helt at være opmærksom på at, jamen der er en kontekst, der er en historisk kontekst, og den er man nødt til at være klar over

At transskribere Sherin Khankan kan være noget af en prøvelse, fordi hun har for vane at garnere sin argumentation med eksotiske navne og arabiske termer:

Men der er som sagt et væld af fortolkningsmuligheder af de her vers, og mumbo-jumbo som også bidrager til den bog, jeg har redigeret til danske gymnasieelever og universiteter, han er i gang med at lave en ny dansk oversættelse af Koranen, som kommer i det her år, og hans alternative oversættelse den står han ikke alene med. Der er andre muslimske lærde korankyndige, som er kyndige indenfor det arabiske sprog, som er en helt klar vigtig forudsætning for at man overhovedet kan dykke ned i Koranen og lave koranfortolkning, han nævner at den arabiske kontekst i det her med at mænd står over kvinder, på arabisk hedder det mumbo-jumbo og ordet: mumbo-jumbo det har flere forskellige betydninger. Desværre så er det ofte mænd, der har haft monopol på at tolke Koranen og islamkritiske røster [sic], og Koranen er ofte – har tolket det her mumbo-jumbo eller oversat det med: at manden står over kvinden. Han kommer så med en alternativ fortolkning, og siger at det kan også betyde at drage omsorg for, at være kvindens værge, og hvis man oversætter det på den måde, så får verset en helt anden betydning lige pludselig, så er der ikke tale om et hierarki, men at manden drager omsorg for kvinden. Ordet: mumbo-jumbo, der bliver oversat med: at slå, der har han også en alternativ oversættelse, som han heller ikke står alene med, hvor han siger at ordet: mumbo-jumbo har mere end 20 forskellige betydninger på arabisk, eller kan oversættes på 20 forskellige måder, så en alternativ oversættelse kunne være at undsige kvinden eller forlade hjemmet. Så bliver det en helt anden fortælling.

På et tidspunkt blev Sherin Khankans mumbo-jumbo arrogance vist også for meget for radioværten, som afbrød Sherin Khankan med følgende konstatering:

dermed afskriver du jo os alle sammen en mulighed for at forholde os til Koranen, medmindre vi har gået seks år på en eller anden koranskole.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.

Er det ikke meget enøjet at se alle muslimer som fundamentalister eller islamister?

Dette retoriske spørgsmål bliver Lars Hedegaard stillet af Søren Carlsen i dagens P1 debat, som om spørgsmålet på nogen måde var relevant.

En anden lille perle er dette hypotetiske spørgsmål:

Men hvis du siger at alle [muslimer] må følge Koranens bogstav fuldstændig bogstaveligt…

Og alle gode gange tre:

Er konsekvensen af det du siger, at alle muslimer i virkeligheden skal fraskrive sig deres religion før du vil tro på reelt demokrati i Mellemøsten?

Også Michael Irving Jensen kom til orde i debatten, bl.a. med følgende generaliseringer, henholdsvis af ”man”, og af ”folk i Mellemøsten”:

Hele den her italesættelse handler lige præcis om at man gerne vil positionere folk i Mellemøsten som om at de ikke er en del af den moderne verden.
De er en del af den moderne verden. De gør brug af moderne redskaber; Facebook, internet, det er unge mennesker, det er en hel ny generation

Jeg gætter på at det var Trykkefrihedsselskabets medlemmer, som Michael Irving her forsøgte at positionere i en helt anden verden.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.