Hedenskapet toner sitt flagg

Generaliserer Ørjan Stedjeberg fra Taake i nummeret orkan, som selvfølgelig høster mere opmærksomhed med følgende passus:

Til Helvete med Muhammed og Muhammedanerne

Den sorte ende af metal-genren er traditionelt kritisk overfor kristendommen, mens islamkritiske sangtekster mildt sagt er usædvanlige. Genren forbindes ofte med satanisme, og selv om kranier og pentagrammer er populær staffage, er udgangspunktet oftere hedensk.
Hedensk metal har sit primære udspring i Skandinavien, og har været helt domineret af asatroen, men mange andre trosretninger har efterhånden holdt deres indtog.
F.eks. er det russiske band Arkona opkaldt efter vendernes fæstning på Rügen, som rummede Nordeuropas største hedenske kultsted, indtil fæstningen år 1168 blev indtaget af Valdemar Sejr og Biskop Absalon.
Den mest oplagte platform for religionskritik er den religiøse, men den sorte metals sangtekster indeholder sjældent en religionskritik så rabiat, som den man kan finde i Koranen eller Det Gamle Testamente.
For Arkonas vedkommende, udtrykker sangteksterne i højere grad hyldest til Svantevit og Co. end kritik af kristendommen, og religiøsiteten virker faktisk helhjertet.

Mellemøsten har selvfølgelig også en række afdøde trosretninger, men få bands besynger disse.
Et af dem er det israelske band Melechesh, hvis tekster omhandler sumerisk/mesopotamisk mytologi. Der er ikke tale om religiøs overbevisning a la Arkonas, blot om en stærk fascination.
Bandet blev udsat for en pressehetz i Israel, og anklaget af myndighederne i Jerusalem for ”mørke kult aktiviteter”, og selv om anklagerne blev frafaldet, var de nok medvirkende til at bandet nu er bosiddende i Holland.

Langt vanskeligere vilkår har genren dog i Saudi-Arabien, hvor det ifølge bandet Al-Namrood (Den Vantro) er selvmord at optræde live.

At kristendommen i langt højere grad end islam, står for skud i diverse sort metal sangtekster, kan til dels forklares med at kristne bedre tåler hedninges kritik, end muslimer gør, og dels med at kristne dårligere tåler kritik af islam, end muslimer tåler kritik af kristendom.

Er hedenskabet i gang med at ”tone sit flag”, eller er det bare noget Ørjan Stedjeberg håber?

Vi taler flammer guld og krudt
Vi flyver ikke på tæpper men modvind
Storm

Hedenskabet toner sit flag
Ingen skal flå mit gamle land
Bonden skal atter skærpe sin økse

Riget skinner igennem
Uår skam og kristen tid
Skæbnesvanger indre strid

Til Helvede med Muhammed og Muhammedanerne
Utilgivelige skikke
For det ulmer i efterkrigstid

Vintersolen står op i Vest
For de som brænder vort flag
Svin

Feltherrernes vidnesbyrd
Hårdt mod hårdt nu vågner snart
Norge

Mon?
Foreløbig står Norge hver dag op til mareridtet Cirkus Breivik, hvor journalisterne plejer massemorderens narcissisme, med omtrent samme omhu, hvormed Breivik forsynede journalisterne med deres foretrukne menneskeofringer.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

The world over Pakistan is known as a fort of Islam but people living in this fort are responsible for disrespecting our holy book

Generaliseres der fra en kloak i Lahore.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

og det er selvfølgelig fuldstændig min egen mening – jeg vil ikke generalisere på nogen måde

Udtalte Ena Cosovic i et DR-program om ”indvandrerpiger, som vælger selv”.

Interessant udsagn af Ena Cosovic, som åbenbart mente at hun ikke generaliserede islam og dets ”meget gængse værdier og normer”, når blot hun understregede sit udsagns subjektivitet.

Jeg tror at det er fordi jeg selv kommer fra samme religion, og prøvede også med mig selv at kæmpe imod de der altså meget gængse værdier og normer, som jeg føler at islam har – og det er selvfølgelig fuldstændig min egen mening – jeg vil ikke generalisere på nogen måde – og derfor irriterer det mig, fordi jeg føler at det er en kamp, der skal kæmpes rigtig mange steder rundt omkring i verden, så jeg ser bare ikke hvorfor at tørklædet skal gøre det store udfald – på en eller anden måde ikk´ altså.

Forestillingen om at man kan legitimere generaliseringer af islam eller muslimer, ved at understrege subjektiviteten deri, er – eller har været – ganske udbredt, men den forestilling fik nok et skud for boven da Lars Kragh Andersen blev dømt for at ytre hvad han var ”overbevist om”.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Jeg tror man skal passe på med at generalisere for meget over dyrkelsen af islam i Danmark

Udtalte Sophie Hæstorp-Andersen i P1 Debat 25. december 2011, og fortsatte:

fordi den foregår altså på mange forskellige måder.

Selvfølgelig skal man passe på med at generalisere for meget.
”Alt måde” eller – mere ordret – ”intet til overmål”, det har sgu været god latin så længe at det faktisk er græsk.

Og selvfølgelig foregår dyrkelsen af islam i Danmark på mange forskellige måder.
Ingen hævder noget andet, men alligevel bliver islamisk diversitet gang på gang fremhævet, som var det en epokegørende videnskabelig opdagelse.

Med ordet: ”fordi” binder Sophie disse to selvfølgeligheder sammen til et argument, der mere end antyder at generaliseringer er et produkt af uniformitet.

I virkeligheden er det Sophie selv, der eksemplificerer en tendens til at betragte problematikker, der vedrører islam, i et kategorisk perspektiv, et perspektiv hvorfra ethvert problem, som ikke vedrører alle muslimer, hverken vedrører islam eller muslimer.

Som overskrift i en tabloidavis, ville denne tendens i tiden være formuleret således:

Vi ignorerer islamiske problematikker.

Men tiden er så småt ved at indhente denne tendens, i hvert fald i Danmark.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Bangstad gjør det vi i HRS aldri gjør: nemlig å generalisere muslimer

Skriver Hege Storhaug på sappho.dk, og citatet siger noget interessant om den norske islam-debat, for mens det ikke ligefrem er breaking news i Danmark, at A kritiserer B for at “generalisere muslimer”, så er det noget overraskende når det er A, som er islam-kritikeren.

Storhaugs intellektuelle selvmål kan f.eks. sammenlignes med følgende citat af Morten Uhrskov:

Du kan [etisk forsvarligt], hvis du lader være med at generalisere ud over, hvad generaliseringen kan bære, påpege det indlysende forhold, at der er meget betydelige kriminalitetsproblemer i bestemte grupper.

Eksemplet understøtter det generelle indtryk, at norske islam-kritikere er trængt langt mere i defensiven end de danske ditto.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Debattører ude på den yderste nationalistiske højrefløj fortsætter med at kalde til kamp efter Utøya

Generaliserer Politiken, hvor Lars Trier Mogensen lystigt lyver om Sørine Gotfredsens kronik, for til sidst at bemærke:

Ekstremismen skal druknes i ord.

Nok er Lars Trier Mogensen et sort kapitel for sig, men efter Breiviks massakre er det nærmest blevet en folkesport at drukne den såkaldte ekstremisme med ord.

Ordet: ”ekstremisme” erstatter den nedslidte kliché: ”racisme”, der længe fungerede som noget, en masse mennesker kunne samles om at ”tage afstand fra”.

Forskellige debattører definerer ekstremisme på forskellig vis, men der tegner sig et generelt billede af ekstremisme som defineret ved islam-kritik.

Er begrebet ekstremisme vanskeligt at forholde sig til, og følgelig at tage afstand fra, så er det straks lettere at forholde sig til en ”ekstremist”, og deraf Lars Trier Mogensens overskrift:

Lad os konfrontere Sørine Gotfredsen

Er der noget mere moralsk opbyggeligt, end i flok, at slå ring om den formastelige?

Så er selve ekstremismen selvfølgelig mindre væsentlig, men alligevel…

Hvorfor er det netop ordet ekstremisme der gået sådan inflation i?

Fordi islam-kritik er så ekstremt kritisk.

Men hvorfor er islam-kritik så ekstremt kritisk?

Fordi islam er så ekstremt kritisabel. (Hatten af for Snaphanen)

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Jeg synes at vi over de seneste 10 år har set hvordan at debatmiljøet er blevet markant forrået, at det er blevet mere og mere tilladt at sige ting i den offentlige debat, på helt almindelige spørgsmål, hvor vi er uenige.

Generaliserede Peter Hummelgaard Thomsen; formand for DSU, i søndagens sene deadline.

Vi er uenige – altså Peter Hummelgaard Thomsen og mig.

Jeg synes at ”vi” over de seneste 10 år ikke har set at ”det er blevet mere og mere tilladt at sige ting i den offentlige debat”, og hvis vi havde, ville jeg ikke nødvendigvis opfatte det som en forråelse af debatmiljøet.

Peter Hummelgaard Thomsen fortsatte:

Altså måske vi skal spørge os selv om det helt nødvendigt, at hvis man er bange for at integration er et stort spørgsmål, at man så siger i den offentlige debat at islam er en kræftknude, ligeså vel, er det nødvendigt på den yderste venstrefløj at sige, at alle der stemmer på Dansk Folkeparti pr. definition er nazister?

Er det ”helt nødvendigt” at sige at ”islam er en kræftknude” eller at ”alle der stemmer på Dansk Folkeparti pr. definition er nazister”?

Ikke efter min mening, og sikkert heller ikke efter Peter Hummelgaard Thomsens, men hvis PHT mener at det derfor heller ikke skal være ”tilladt”, så skulle PHT måske spørge sig selv, hvad der overhovedet er ”helt nødvendigt” og dermed bør være ”tilladt” at sige i den offentlige debat.

Pudsigt nok kommer man ikke i karambolage med blasfemiparagraffen hvis man hævder at højreekstremismen er en kræftknude, men man kommer i karambolage med racismeparagraffen hvis man hævder at alle muslimer pr. definition er nazister.

Omvendt kommer man i karambolage med blasfemiparagraffen hvis man hævder at islam er en kræftknude, men man kommer ikke i karambolage med racismeparagraffen hvis man hævder at alle der stemmer på Dansk Folkeparti pr. definition er nazister.

Plæderede Peter Hummelgaard Thomsen for en juridisk sidestilling mellem ”muslimer” og ”alle der stemmer på Dansk Folkeparti”?

Muligvis, men at loven hverken tillader mig at kritisere muslimer generelt eller helt kategorisk, får mig ikke til at ønske anderledes tænkendes ytringsfrihed stækket tilsvarende.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Højrefløjen har desværre tømt begrebet dhimmi for enhver mening

Generaliserer William i kommentarsporet på Levned og meninger, og fortsætter:

og reduceret det til et pseudonym for Islam-apologi og lignende fænomener. Ordet dhimmi havde en betydning længe før højrefløjen udvandede begrebet – og slettede den forhistorie, som er forbundet med ordet – for at score point i en politisk debat.

En dhimmi er en person, som er underkastet Islam. Når du er anonym under henvisning til din jobsikkerhed, så er det jo fordi, at du bøjer af for den magt som Islam, og sympatisører, apologeter m.m., har over dig. Deres magt bestemmer din adfærd. Det gør dig til en dhimmi. Det er ikke en moralsk dom, som jeg fælder over dig. Det er noget du selv skriver, blot med et andet ordvalg.

Har William ret i sin generalisering af højrefløjen?

For at besvare det spørgsmål, er det nødvendigt at vide hvad ordet dhimmi egentlig betyder, og hvorledes ordet benyttes henholdsvis af højrefløjen og venstrefløjen, for generaliseringen må nødvendigvis perspektivere højrefløjen i forhold til venstrefløjen.

William hævdede at:

En dhimmi er en person, som er underkastet Islam.

Det er jo en kortfattet – og som sådan – glimrende definition, bare ikke på en dhimmi, men på en muslim.

Wikipedia hævder at:

Dhimmi er monoteister, der, efter at jihad har medført at deres land eller område er blevet islamificeret, bliver tålt med begrænsede rettigheder ud fra den forudsætning, at de underkaster sig islams overherredømme.

Den definition er knap så kortfattet, men besvarer meget mere præcist hvad ordet dhimmi egentlig betyder.

Hvorledes benyttes ordet så henholdsvis af højrefløjen og venstrefløjen?

En google-søgning på dansk af ordet giver følgende politisk farvede hits:

1. Hodjanernes blog – hvor ordet bruges som kategori for 1296 indlæg
2. Skattetryk.dk – som indleder sin blogpost med følgende definition:

The status of People of the Book (Jews and Christians) unders Islamic rule

3. En Bombe i en Turban – som skriver om “anti-dhimmi” i USA, hvor Pace University måtte tillade fremvisning af en islamkritisk film

4. en slettet bruger på 180º (som henviser til ethica.dk) – om ”Dhimmi-Sverige”, der betaler en muslim (60.000 kroner plus renter) for ikke at have respekteret hans religiøse ret til at nægte en kvindelig direktør et håndtryk.

5. Hodjanernes blog igen – denne gang med kategorien: No dhimmi (506 indlæg)

6. euro-med – om ”Dhimmi-politikere” der ”Logrer Med Halen For Islam.”

7. Danmark.wordpress.com – som også benytter ordet som kategori. Første indlæg omhandler det landsforræderiske i at ”bringe Danmark – eller til en begyndelse dele af det – i fremmedes vold”.

8. ping back til blog.balder.org – om Jørgen Bæk Simonsen som ”academic dhimmi”.

Således fortsætter søgningen med lutter højreorienterede hits; Snaphanen, Uriasposten, Monokultur, Den Danske Forening (med en tekst af den indiske historiker N. S. Rajaram), indtil der endelig, som # 58 kommer et venstreorienteret hit fra bohemianrhapsody.dk, hvor UhrukHaderIslam; Williams ”fiktive World of Warcraft-spiller” udtaler:

alle dem der som går så meget op i tonen og hvad der er pænt at sige og anstændighed og så’n nogen ting, de er bare totalt dhimmier. Altså li’som seriøst, ik’? Nogen skal stå frem og sige noget ik’, og så er de bare sådan totalt politisk korrekt Seidenfaden-segment. Det er på grund af dem at demokratiet har brug for sådan nogen som Geert Wilders, Kurt Westergaard og orken UhrukHaderIslam.

Så meget fra Williams karikatur af højrefløjen, nu til Williams egen mening:

Hvilket signal tror han at han sender ved at iklæde sig anonymitet, hver gang han udtaler sig kritisk om Islam? Han sender et signal om at han er så dhimmificeret at han ikke står frem og ser demokratiets fjender lige i øjnene. Han sender et signal om at han ikke er parat til at sige ‘jeg føjer dig ikke’.

Hvor højrefløjen næsten er ene om at benytte ordet dhimmi, er venstrefløjen næsten ene om at bruge ordet ”signal”.
Hvor højrefløjen gentagne gange har defineret ordet dhimmi, har venstrefløjen mig bekendt aldrig defineret ordet ”signal”, men det handler selvfølgelig om noget uudtalt.

Hvilket signal sender William f.eks. når han skriver Islam med stort I?
Deri ligger muligvis en subtil anerkendelse af islam, men det er for mig langt mindre væsentligt end Williams udtalte kritik af islam.

Jeg kunne dog ønske mig at William havde været mere konkret angående ”demokratiets fjender”, som han formentlig selv, qua sin egen manglende anonymitet, mener at han ser ”lige i øjnene”.

Hvem er disse fjender?
Hvorfor har William anonymiseret dem?

Når William nu senest har kritiseret Ulla Lauridsen for at være en dhimmi (i Williams optik, en anonymiseret kritiker af islam) var det ikke af hensyn til muslimer at hun anonymiserede sin kritik, men af hensyn til venstreorienterede arbejdsgivere, og er det så ikke venstrefløjen, som er ”demokratiets fjender”?

Højrefløjens brug af ordet: dhimmi er ret omfattende, og følgelig vanskelig at tegne et generelt billede af, men umiddelbart stødte jeg ikke på noget misbrug.
Venstrefløjens brug af ordet er praktisk taget kun Williams brug af ordet, og det er ganske enkelt et misbrug.

Williams generalisering falder således til jorden med brag, fældet af Williams eget misbrug af begrebet.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn

Var nazisterne bedre end muslimer?

Overskriften har jeg hugget fra Mrutyuanjai Mishra, som har adopteret ideen fra Plakking, som – via youtube – lagde påstanden i munden på Mogens Camre.

På sin blog ”spørger” Mrutyuanjai Mishra ”bare”:

Mener Mogens Camre, at det var acceptabelt at udrydde alle de mindre effektive og uønskede befolkningsgrupper? Var det acceptabelt at lave etnisk udrensning af romaer og jøder?

Nej! det mener Mogens Camre ikke, men Mrutyuanjai spørger også:

Hvem laver unødvendig ballade her? Er det muslimerne, som bliver omtalt i særdeles generaliserende vendinger, eller er det de uforsigtige politikere, som pludselig er ved at italesætte grusomme handlinger som en acceptabel norm?

Jo! det er blandt andet muslimerne, som ”laver unødvendig ballade her”, men det gør Mrutyuanjai også selv, når han løber med en halv vind, og omtaler Mogens Camre i ”særdeles generaliserende vendinger”.

Den første stråmand er selve overskriften, som Mrutyuanjai æder råt fra Plakking, hvor Mogens Camres generalisering af ”de tyske soldater i vore gader” blev omskrevet til en generalisering af ”nazisterne”.

En anden stråmand er den om ”etnisk udrensning af romaer og jøder”.
Under besættelsen var der ingen aktioner mod romaer i Danmark, og aktionen mod jøderne blev ikke foretaget af ”de tyske soldater i vore gader”, men af Gestapo og Schalburgkorpset.

Endelig er der Mrutyuanjais generalisering af ”uforsigtige politikere” (Mogens Camre og hvem mere?), som Mrutyuanjai anklager for at ”italesætte grusomme handlinger som en acceptabel norm”.

Ordet: ”italesætte” konnoterer løgn og kollektiv mytedannelse, og det er lige præcis hvad Mrutyuanjai selv bedriver med sit indlæg.

Ja… nogle gange er virkeligheden bare kedeligere end nogle menneskers fantasi.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.

The German soldiers in our streets behaved better than the Muslim boys – much better

Generaliserer Mogens Camre på hollandsk Tv:

En ”målløs” muslim kommenterer på youtube:

Jeg er enige i at folk der ikke kan opføre sig ordentlig skal ud, men at sige at vi alle er nazister er ekstremt, det skaber kun mere splid!

Mogens Camre påstod ikke, at alle tyske soldater i de danske gader opførte sig bedre, end alle muslimske drenge gør i dag.
Heller ikke at alle tyske soldater var nazister.
Og da slet ikke at alle muslimer er nazister.

Men nogle gange er virkeligheden bare kedeligere end nogle menneskers fantasi.

Og i øvrigt voldtager muslimer deres egne børn.